Magasinet M!

Traileren til den nye IT-film er blevet sluppet løs - og du kommer til at skrige af skræk

Du skal ikke klikke her, hvis du lider af Coulrofobi (læs: hvis du er sygeligt angst for klovne).

Traileren til den nye IT-film er blevet sluppet løs - og du kommer til at skrige af skræk

Hvis der er noget, jeg især husker fra min barndom, så er det miniserien IT, der er baseret på Stephen Kings roman af samme navn. Klovnen Pennywise gav mig utallige mareridts, og især seriens første halvdel står for mig som en milepæl inden for gysergenren. Derfor var det også med en vis skepsis, at det for et par år siden blev annonceret, at et remake var i støbeskeen. En skepsis, der nu er forsvundet efter at have set traileren til den nye film, som får premiere til september. For er du gal, den ser skræmmende ud.

Den nye IT er instrueret af Andrés Muschietti, som også lavede den ret uhyggelige Mama med Nikolaj Coster-Waldau og Jessica Chastain i hovedrollerne tilbage i 2013. Som Pennywise ses unge Bill Skarsgård, som du måske kender fra serien Hemlock Grove. Og han ser ud til at klare den rolle til UG.

Hvis du ikke kan huske den originale IT-serie, så handler den i korte træk om, at børn begynder at forsvinde i byen Derry, Maine, og at en gruppe unge herefter stilles over for deres største frygt; nemlig den ondskabsfulde klovn Pennywise. En klovn, der forbindes med mord og vold gennem hundredvis af år.

Herunder kan du se den første, skrækindjagende trailer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce