Magasinet M!

Verdens bedste serie vender tilbage efter 25 år: Her er 5 shows du ikke må gå glip af i maj

Er du gal, der skal streames løs den næste måned.

Verdens bedste serie vender tilbage efter 25 år: Her er 5 shows du ikke må gå glip af i maj

Master of None - sæson 2

Genre: Komedie
Premiere: 12. maj
Hvor: Netflix
Med: Aziz Ansari, Noël Wells, Lena Waithe med flere

Om: Første sæson af Aziz Ansaris komedieserie, Master of None, var så meget bedre, end du kunne have håbet på. Hele fire Emmy-nomineringer blev det til, hvor af den vandt for bedste manuskript. Det er fortællingen om Dev (Ansari), som har svært ved at finde mening med sit liv i New York, mens han prøver at slå igennem som skuespiller. En serie, der blandt andet fokuserer på kærlighed, race og familie samt den evige kamp med at finde balancegangen mellem ens ambitioner og forpligtelse.

ANNONCE

The Keepers - sæson 1

Genre: Krimi-dokumentar
Premiere: 19. maj
Hvor: Netflix
Med: Sister Cathy Cesnik med flere

Om: Det her kan meget vel blive det års Making of a Murderer og The Jinx. Og selvfølgelig er det Netflix, der står bag. The Keepers forsøger at komme til bunds i sagen om det uopklarede mord på nonnen Cathy Cesnik i 1969, mens den samtidig afslører en række forfærdelige hemmeligheder samt den smerte, der stadig omkranser hendes person næsten fem årtier efter Cesniks død.

ANNONCE

Twin Peaks - sæson 3

Genre: Mystery
Premiere: 21. maj
Hvor: HBO Nordic
Med: Kyle MacLachlan, Ray Wise, Sheryl Lee med flere

Om: Så skal du ikke vente meget længere. Verdens bedste kultserie er tilbage, når David Lynchs Twin Peaks samler op på trådene, 25 år efter vi sidst så den underfundige bys indbyggere i filmen Twin Peaks - Fire Walk With Me. Vi ved endnu ikke så meget om plottet, andet end at FBI-agent Dale Cooper (MacLachlan) vender tilbage til Twin Peaks - ligesom de fleste fra det oprindelige cast også er at finde heri. Der er uden tvivl en masse mørke og mystik i vente, når majs største syretrip får premiere. Nå jo, og så er det selvfølgelig legendariske Angelo Badalamenti, der endnu engang står for seriens mageløse soundtrack. 

ANNONCE

Bloodline - sæson 3

Genre: Drama/Thriller
Premiere: 26. maj
Hvor: Netflix
Med: Kyle Chandler, Norbert Leo Butz, Linda Cardellini med flere

Om: Den fremragende southern gothic-historie er tilbage med sin sidste sæson, når sæson 3 af Bloodline får premiere. I første sæson fik du historien om en families sorte får, der vendte hjem og truede med at afsløre dystre hemmeligheder fra fortiden. Et vaskeægte familiedrama, der foregår i det sydligste Florida. Vi glæder os til afslutningen.

ANNONCE

House of Cards - sæson 5

Genre: Drama/Thriller
Premiere: 30. maj
Hvor: Netflix
Med: Kevin Spacey, Robin Wright, Michael Kelly med flere

Om: Gennem de seneste fire år, har vi bingewatchet Netflix' politiske dramaserie, hver gang en ny sæson har haft premiere. Og nu er det endelig tid til det igen, når sæson fem af House of Cards får premiere. Den fortsætter formentlig, hvor den slap, hvor Frank Underwood meddelte til folket, at hans kone, Claire, ville blive hans vicepræsidentkandidat ved det forestående valg.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce