Magasinet M!

Finchers fantastiske Facebook-film

Facebook's grundlægger, Mark Zuckerberg, har fødselsdag i dag. Vi siger tillykke, Mark, og fejrer det med at give dig David Fincher's geniale film om Facebook's oprindelse, The Social Network.

Finchers fantastiske Facebook-film

Film: The Social Network

År: 2010

Genre: Biografisk drama

Spilletid: 120 minutter

Instruktør: David Fincher

Med: Jesse Eisenberg, Justin Timberlake, Andrew Garfield med flere.

Om: Det er den højintense historie om, hvordan Facebook blev til. Hvordan en college-elevs liv pludselig ændrer sig på grund af en god idé. Hvordan han på seks år går fra at bo på et kollegieværelse til at være den yngste milliardær nogensinde. Hvordan succesen rammer ham på det personlig plan. Og hvordan det også fører en række lovmæssige komplikationer med sig.

Aaron Sorkin's manuskript er eminent, og Fincher får dig til at sidde ude på kanten af sædet i de to timer, filmen varer. Der er masser af fantastiske skuespilpræstationer og knivskarp dialog i The Social Network. Og så er Trent Reznor's soundtrack enestående.

Fun Fact: I filmen bliver drinken "appletini" erklæret for Facebook's officielle drink. Den virkelige Mark Zuckerberg havde dog aldrig hørt om den før. Men da han smagte den, blev han så glad for den, at han også gjorde den til officiel Facebook-drink i virkeligheden.

Fedeste scene: Det må uden tvivl være Eduardo Saverin's (Garfield) raserianfald på Mark Zuckerberg (Eisenberg), selvom club-scenen med Justin Timberlake også var med i vores overvejelser:

ANNONCE
Del

Seneste nyt