Magasinet M!

Chokerende nyt: Bacon kan give kræft

Vi er lige skiftet over til vintertid, men bedst som du troede, verden ikke kunne blive mørkere, har WHO lige udgivet en rapport, hvori de konkluderer, at skinke, pølse og BACON (!) er kræftfremkaldende.

Mistanken har været der længe. At behandlede kødprodukter - røgede såvel som saltede - er kræftfremkaldende. Nu er det så blevet slået fast. Mandag løftede World Health Organization (WHO) nemlig behandlede kødprodukter så som pølse, bacon og skinke op i kategori 1 af stoffer, som kan forårsage kræft. I samme kategori som rygning og alkohol.

Det skriver b.dk

Dog er risikoen stadig lille og slet ikke lige så skadelig som førnævnte.

"Når et stof opgraderes til kategori 1 betyder det, at evidensniveauet er på højde med tobaks. Vi er lige så sikre på, at det er skadeligt -  men skadens omfang kan være væsentligt mindre. Det er vigtigt at forstå,at kategoriseringen ikke betyder, at stoffet er kræftfremkaldende på linje med tobak. På ingen måde. Tobak er ikke bare kræftfremkaldende, det er stærkt kræftfremkaldende,"  siger forskningschef Jørgen Olsen fra Kræftens Bekæmpelse til b.dk.

Faktum er dog, at jo mere du spiser, jo større chance er der for at få kræft. WHOs anbefaling lyder på, at du ikke spiser mere end 50 gram behandlet kød om dagen, hvilket svarer til to skiver bacon eller et stykke rugbrød med kødpålæg. En anbefaling, der har været at finde i de officielle danske kostråd længe.

ANNONCE
Chokerende nyt: Bacon kan give kræft

Når det kommer til fersk kød - eksempelvis koteletter eller steaks - har WHO holdt lidt igen med mistanken. De er anbragt i den såkaldte gruppe 2A. En gruppe, hvor produkter, der formentlig er kræftfremkaldende hos mennesker, er at finde.

Vi sørger dog stadigvæk, da vi ofte har brugt vores søndag på at fortære en hel pakke bacon. De dage, må vi nok erkende, er slut nu, da vi helst så, at vi overlevede i nogle år endnu.

Se hele rapporten her

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce