Magasinet M!

Her forærer McDonalds 10.000 flasker ud af deres famøse Big Mac sauce

For nogle Big Mac-elskere har det været en stor uge, som endnu ikke er ovre endnu.

McDonald's - Her forærer McDonalds 10.000 flasker ud af deres famøse Big Mac sauce McDonald's

Hold kæft, hvor ville vi ønske, at vi var amerikanere i dag (men også kun lige i dag). McDonald's har nemlig, i anledning af at den større og mindre Big Mac - Grand Mac og Mac Jr - bliver sat i handlen i dag, besluttet sig for at forære 10.000 flasker af deres berømte og guddommelige Big Mac Sauce væk i udvalgte butikker i Guds eget land.

Du skal dog alligevel være heldig, hvis du befinder dig på den anden side af Atlanten. På McDonald's' egen hjemmeside skriver de:

- Kunder kan finde Big Mac Special Sauce-flaskerne ved at downloade iMessage-appen Big Mac Sauce Special Finder, som viser restauranten nærmest dig, hvor det begrænsede antal flasker vil være tilgængeligt.

- Når du har fundet frem til restauranten, må kunderne sige det hemmelige kodeord, som er "There's a Big Mac for that (der er en Big Mac for dette, red.)", til en medarbejder for at have en chance for at få fingre i en af de eksklusive flasker.

Skulle man derimod være så uheldig ikke at være i nærheden af en af de udvalgte restauranter, kan man også deltage i en live-giveaway på Facebook, Instagram og Twitter, som går i luften kl. 20.30 dansk tid. Men det gælder også kun for folk, der befinder sig i USA.

ANNONCE
McDonald's - Her forærer McDonalds 10.000 flasker ud af deres famøse Big Mac sauce McDonald's

Hvis du i sidste ende er så heldig at få fingre i et eksemplar, kan du sådan set gå hen at tjene en del penge på sådan en flaske (men hallo, hvem har dog lyst til at sælge sådan en videre?). Sidste år solgte McDonald's i Australien deres første flaske Big Mac Sauce for - og hold nu fast - 105.000 kroner på eBay. Men her gik pengene selvfølgelig også til Ronald McDonald Huset.

Sidder du derimod på dit lille dugværelse i Sønder Omme, og har du ikke en ven, der befinder sig i Trumpland (og som helst ikke skal kunne lide Big Mac sauce), der kan klare ærterne for dig, er der ikke andet at håbe, end at tiltaget breder sig til Europa. Og gerne lille Danmark.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce