Magasinet M!

Forskere understreger: Derfor skal du IKKE æde dine bussemænd

Vi kender vist alle typen, der hapser en lille næse-rosin?

Bussemænd er ikke ligefrem designet som en roadtrip-snack, når du har glemt din madpakke. De har et helt andet formål for din krop, men ikke desto mindre er der mange typer, der lige napper et lille stykke med knas fra næsekøbing.

Bevares, vi har vel alle prøvet på et eller andet tidspunkt at stå i en situation, hvor du ikke kan komme af med en ordentlig snottebørge andre steder end ned i svælget.

Men forskere understreger, at det er ret så dumt at nappe en næse-rosin fra tid til anden. 

Hvorfor?

En bussemand er en form for forsvar med invasive bakterier - når du trækker vejret, så hjælper næsehår og bussemænd med at fange både skidt og bakterier. Og disse dannes så til hårde bussemænd.

Så når du så lige napper lidt næsegodt (nej, ikke coke, din psykopat..), så spiser du i princippet en skidt og bakterie-holdig bold, som din krop har forsøgt at holde ude.

Talk about et selvmål!

Så - drop næse-snackerierne og skyd dem ud i horisonten på negle-ekspressen!

ANNONCE
Del

Seneste nyt