Magasinet M!

Iværksætterportræt: Fra hobby til international virksomhed

En passion for biler og bilteknik har ført to jyske iværksættere fra drengedrøm til virkelighed

De to unge jyske iværksættere Mads Brink og Niklas Sørensen har ført deres passion for biler og bilteknik fra drengedrøm til virkelighed. Med virksomheden Nimalift, som især
specialiserer sig inden for salg af autolifte, dækmaskiner og afbalanceringsmaskiner, har de to unge og friske jyske drenge formået at skabe en hurtigvoksende succes baseret på traditionelle værdier med kundeservice som omdrejningspunkt.

Nimalift begyndte at se dagens spæde lys i 2009, efter både Mads Brink og Niklas Sørensen var gamle nok til at få egen bil. Begge havde længe været bilinteresserede, og især var de optagede af dæk og fælge.

Interessen for bildelene blev dog ikke kun på et personligt plan, for både Mads og Niklas havde lysten og gåpåmodet til at få egen virksomhed. Drengene begyndte at kigge sig om efter et godt forretningsgrundlag, som kunne forenes med interessen for biler.

”Efter vi havde besluttet, at vi ville have egen virksomhed, så opdagede vi, at det britiske pund var billigt. Derfor købte vi dæk og fælge hjem til Danmark til en god pris, og så satte vi simpelthen en annonce i Den Blå Avis”, forklarer Mads Brink om den tidlige start. Mads Brink er i dag salgschef i Nimalift, hvor kompagnonen Niklas Sørensen er økonomi- og indkøbschef.

     

Stor interesse for bilreservedele og værkstedsmaskiner

ANNONCE
Iværksætterportræt: Fra hobby til international virksomhed

Starten på Nimalift var meget simpel, og virksomheden blev hurtigt udviklet, idet det viste sig at være en succes med salg af både fælge og dæk. Indkomsten blev brugt til at indkøbe dækmaskiner og derefter også autolifte, som skulle videresælges. Ideen viste sig hurtigt at være populær, og derfor flyttede den begyndende virksomhed til større lokaler i Billund, da maskinerne stort set blev solgt hurtigere, end de blev indkøbt.

I de første par år af Nimalifts levetid var kun Mads og Niklas involverede, og her var beskæftigelsen kun på deltid og hobbyplan. Men i 2014 blev successen så stor, at begge grundlæggere kunne hellige sig Nimalift på fuld tid. I dag forhandler Nimalift primært autolifte, dækmaskiner og afbalanceringsmaskiner, og det er oftest til erhvervskunder som værksteder. Dog er omkring 30 procent af kunderne private, der ligesom Mads og Niklas har en stor interesse i biler og selv ønsker at arbejde på dem.


Økonomien på plads
For at Nimalift kunne blive en god forretning, så ligger der mange timers arbejde og en grundig forretningsplan bag. Både Mads og Niklas er nemlig økonomi-uddannede, idet Niklas har en kandidatgrad i økonomistyring, mens Mads er markedsføringsøkonom. Dog går det ikke helt kun op i tørre tal i Nimalift, for det er kærligheden til biler og teknik, der driver værket. Begge fyre har nemlig en stærk passion for biler, og de benytter sig af deres mange års indsamlede know how på området. Det har også gjort, at da de skulle udvide, så havde de fokus på at rekruttere medarbejdere, der ligeledes brændte for området.

Virksomheden er også blevet lagt mærke til af omverdenen. I 2017 blev Nimalift udnævnt til Årets Iværksættere i Billund Kommune

Fokus på mennesker og ikke kun maskiner
Mads Brink er i dag 28 år og salgschef i Nimalift. Han har dedikeret sit arbejdsliv til hjertebarnet, men for ham er virksomheden ikke kun store maskiner og et stort lager med reservedele.

”Nimalift er i høj grad en virksomhed baseret på medarbejderne. Vi er i dag 5 ansatte, som alle ved rigtig meget om maskinerne og teknikken. Vores branche har ikke altid været kendt for god service, men det vil vi meget gerne lave om på hos Nimalift”, forklarer salgschefen.

”Vi arbejder ud fra den filosofi, at vores kunder er fokusset. Derfor har vi et stærkt service-gen og er meget omhyggelige med vores kundeservice. Selvfølgelig er vi opmærksomme på kun at sælge kvalitetsprodukter, så alle vores autolifte, dækmaskiner og afbalanceringsmaskiner er nøje udvalgt. Vi er nogle unge, friske gutter, men vi har stadig fokus på traditionelle værdier som god opførsel, arbejdsomhed og almen imødekommenhed”, understreger Mads Brink.

Leverer fra dag til dag
For at kunne give en god service til kunderne har Nimalift blandt andet en dag til dag-leveringspolitik, som gør, at kunderne ikke skal vente flere uger på maskiner eller reservedele. Eftersom størstedelen af Nimalifts kunder er erhvervskunder som værksteder, så er det meget vigtigt, at de hurtigst muligt kan få arbejdet op i omdrejninger igen og ikke stå stille, hvilket ellers ville påvirke deres omsætning negativt.

Derfor har Nimalift et stort reservedelslager, og som en ekstra bonus har alle virksomhedens medarbejdere stor indsigt i de forhandlede produkter. Nimalift har også deres egen servicemand, som står til rådighed for kunderne.
Mads Brink tilføjer her, at omkring 90 procent af problemerne, som kunderne ringer ind omkring, kan løses i telefonen, idet medarbejderne har så stor en viden omkring produkterne. Det er ifølge Mads Brink en win-win situation, som sikrer en optimal effektivitet.


Online-universet øger effektiviteten
”En høj effektivitet er meget vigtigt for os, og det fordrer, at vi hele tiden er med på beatet og har den nyeste viden inden for vores felt. Netop effektiviteten har også gjort, at vi har opbygget vores hjemmeside meget let og brugervenligt, således at man kan bestille og få information der”, forklarer Mads Brink.

Netop online-delen af Nimalift har været under lup, da salgschefen godt er klar over, at både nutid og fremtid ligger online, når man har en forretning. Men her er ikke tale om en hvilken som helst slags forretning, for ifølge Mads Brink giver det nogle andre udfordringer at sælge maskiner på over 500 kilo i forhold til at sælge sko: ”Når vi forhandler så store maskiner, så kan vi ikke bare lige lægge dem i en kasse og aflevere dem på posthuset, men heldigvis har vi gode samarbejder med fragtmændene, som står for dag til dag-leveringen. Derfor har vi også måttet tænke kreativt for at blive iværksættere online”.

Hovedparten af Nimalifts salg sker i dag også via hjemmesiden, som er blevet set efter i sømmene for at holde effektiviteten høj. Det skal nemlig være let at få et godt overblik over, hvad der tilbydes af både maskiner og reservedele, og derfor består hjemmesiden meget af billeder og videoer. Her er nemlig tale om store og uhandy maskiner, som kan være besværlige at have med og gøre. Det er også en af grundene til Nimalifts ”hjælp til selvhjælps”-princip, hvor der er lagt en stribe animations- og monteringsvideoer ud for at demonstrere, hvordan man lettest selv monterer de forskellige produkter. 

Nimalifts hovedfokus online er salg af autolifte. Du kan se deres forskellige modeller her


Blikket rettet mod Sverige
Nimalift har haft stor succes efter den endelige etablering i 2014. Det skyldes ikke mindst, at virksomheden hele tiden har haft fokus på at dygtiggøre sig og forny sig. Det har også resulteret i nye ansættelser, således at Nimalift nu i alt tæller 5 medarbejdere. Ud over grundlæggerne Mads og Niklas inkluderer Nimalift-familien også de to tidligere mekanikere Max og Nikolaj, som til daglig virkelig er i tæt kontakt med kunder og maskiner samt den garvede lagermand Kurt.

I fremtiden vil Nimalift fortsat fokusere på at servicere de danske kunder og nå ud til endnu flere værksteder, og salgschefen er godt klar over, hvordan de gode samarbejder etableres: ”Det gælder om at have et godt ry og få et godt samarbejde med alle led, for i denne branche taler alle med alle og giver anbefalinger fra mund til mund”.

Herudover bliver der i øjeblikket kigget over sundet og over mod de svenske naboer. Nimalift er nemlig også ved at udvide virksomheden til det svenske marked, da der allerede har været efterspørgsel fra netop Sverige.

Men ligegyldig om det er danske eller svenske kunder, der serviceres, så er filosofien bag den samme. ”Ifølge vores overbevisning så opnår man de bedste resultater ved at levere gode produkter og en ordentlig service ”, slutter Mads Brink af.

ANNONCE
Hvad forhandler Nimalift?

70 procent af Nimalifts kunder er erhvervskunder som for eksempel værksteder, og Nimalift leverer både maskiner og reservedele hertil. Private kan dog også benytte sig af Nimalifts ydelser. De mest populære produktgrupper er autolifte, dækmaskiner og afbalanceringsmaskiner, men Nimalift forhandler også kompressorer og værkstedsinventar.

Herunder forklares det, hvad de mest populære maskiner kan:

Autolifte
Autolifte som dem Nimalift sælger finder du på stort set alle værksteder. Liften løfter bilerne op i en passende arbejdshøjde og gør derfor arbejdet for mekanikeren meget mere effektivt og gør det muligt at arbejde under bilen. Mads Brink forklarer, at Nimalift både forhandler autolifte med 2 søjler, 4 søjler og saxelifte. De 2-søjlede er de mest populære, og dem de fleste vælger til et autoværksted. 

Dækmaskiner
En anden af de maskiner, som Nimalift er specialiseret i, er dækmaskinerne. Dækmaskinerne sælges i alle størrelser fra de små til hobbyfolket og til de store til dækcentrene. Maskinerne sætter bruges til at sætte dækket på fælgen og til at afmontere dækkene. Der kræves mere og mere af disse maskiner, f.eks. er det i dag meget normalt at man har hjælpearm på maskinerne, hvilket gør det meget nemmere at montere lavprofildæk på fælgene. 
 
Afbalanceringsmaskiner
En afbalanceringsmaskine skal anvendes, når dækket er sat på fælgen. Her vil der nemlig ofte være nogle ubalancer, og så skal man bruge en afbalanceringsmaskine til at sætte små vægtklodser på for at udjævne og udligne ubalancerne. Det lyder af lidt, men det er faktisk en meget vigtig proces, da rattet i bilen ellers kan ryste.

ANNONCE
Del

Seneste nyt