Magasinet M!

Jorden går under...

? men vi har muligvis et alternativ. NASA opdagede i 2014 Kepler 186f, der er den mest Jorden-lignende planet, som astronomerne har fundet til dato.

Der kan være mange grunde til, at man har lyst til flytte til en anden planet. Linse Kessler får drømmen opfyldt og bliver statsminister, Danmark taber til Gibraltar i Parken eller man kommer til at snave med chefens kone til julefrokosten. Og nu er muligheden for rent faktisk at flytte til en anden planet blevet noget større.

Umiddelbart lader det jo ikke til, at Mars ligefrem er et sted, der er velegnet til lange gåture på stranden, selv om NASA netop nu forbereder at sende den første delegation derop. Men til gengæld ser Kepler 186f rigtig lovende ud. På nogle punkter i hvert fald.

Se bare her:

- Kepler 186f har en radius, der er blot 11 % større end Jordens.

- Det er den første planet, som NASA har opdaget, der har en radius så tæt på Jordens - og som samtidig ligger i den beboelige zone i forhold til den stjerne, den kredser om.

- Kepler 186f ligger noget tættere på dens 'sol', så det tager kun 130 dage at nå rundt.

- Til gengæld er 'solen' en såkaldt rød dværg, så Kepler modtager kun 32 % lys per kvadratmeter i forhold til Jorden.

- NASA kender ikke planetens stofsammensætning, så forskerne kan ikke sige, om den består af vand, jern eller andre mineraler.

Og den rigtig dårlige nyhed:

- Kepler 186f ligger 493 lysår fra Jorden i stjernebilledet Svanen. Det vil sige, at det tager 493 år at komme derop, hvis du rejser med lysets hastighed. Hastighedsrekorden for en rumsonde er 58.536 km/t, hvilket er 18.437 gange langsommere end lyset. Så kan du selv gange de to tal...

Se video herunder, hvis du vil vide mere!

ANNONCE
Del

Seneste nyt