Livvagt for Anders Fogh

Statsministeren bliver angrebet
"Jeg gik ved siden af Anders Fogh Rasmussen. Jeg gik på venstre side, og der var en kollega på højre, en bagved og en foran.
Mit blik panorerede på autopilot frem og tilbage. Der var kun seks uniformerede betjente til at holde de op mod hundrede demonstranter tilbage, og vi kunne ikke hjælpe dem, for vores job var at blive helt tæt på statsministeren."

"Pludselig var vi omringet af nogle aggressive unge, der prøvede at komme tæt på ham. En af dem råbte, at statsministeren var en morder og havde blod på hænderne, og så slog han ud efter Fogh med et skilt på en træstang. Jeg parerede slaget med armen. Da han slog anden gang, trådte jeg ind foran Anders og hamrede en hurtig knytnæve ind i struben på demonstranten. Han faldt sammen uden en lyd. Instinktivt lagde jeg den anden hånd på min pistol, inden jeg trykkede på knappen i min håndflade og aktiverede radioen: 'Vi evakuerer statsministeren. Gentager: Vi evakuerer statsministeren.' Så lagde jeg en hånd på Foghs skulder og skubbede ham ud af menneskemængden."

Livvagten
Ordene kommer fra Frank Martinsen, og fortællingen handler om den dag i 2005 under en valgturné i Svendborg, hvor han måtte bruge vold for at beskytte Anders Fogh Rasmussen. Sekunderne efter fik han sammen med tre kollegaer Danmarks daværende statsminister i sikkerhed. Frank Martinsen havde på det tidspunkt arbejdet som livvagt for Fogh i to år - en karriere, der i virkeligheden allerede havde taget sin begyndelse, da han i 1988 var blevet ansat i Københavns Politi. Frank Martinsen var dengang 25 år, og som nyudklækket betjent nåede han at slås med både rockere og bz'ere, inden han i begyndelsen af 90'erne bestod optagelsesprøven til Politiets Aktionsstyrke.

Tager de kriminelle på sengen
Antiterrorkorpset, som det også blev kaldt, var den ultimative eliteenhed indenfor politiet og blev rekvireret, når en aktion var så farlig, at det normale politi ikke selv kunne klare den. "Jeg blev ansat på et tidspunkt, hvor der stadig var gang i de autonome. Det var lige efter balladen på Nørrebro i 1992. Vi indtog bl.a. et besat hus, hvor vi kravlede ned gennem taget og bogstavelig talt tog de unge på sengen. De vågnede først, da vi sad ved siden af dem på madrassen," fortæller Martinsen.

Hurtigt ind - hurtigt ud
Som altid var han væk, i samme øjeblik de anholdte havde fået strips på.
"Vi var ultrahemmelige. Vi var maskerede, og det var hurtigt ind, hurtigt ud. Det almindelige politi tog sig af de anholdte bagefter. Vi var meget privilegerede."
Aktionsstyrkens særlige arbejdsforhold kom også til udtryk i deres udstyr. Ikke mindst deres tjenestevåben.
"Almindelige betjente var udstyret med en Heckler & Koch med 13 skud. Vi havde en model med 16 skud og længere løb med lasersigte. Undersøgelser havde vist, at det almindelige politi aldrig trak våben mod et mål, der var mere end otte meter væk. Men det gjorde vi, så vores skulle være mere præcis. Vi havde vores egen våbensmed til rådighed, som jeg fik til at løsne aftrækket på min pistol, så jeg kunne fyre mine skud hurtigere af efter hinanden."

Store internationale missioner
Som medlem af Aktionsstyrken var Frank Martinsen bl.a. med til at storme smuglerskibet Hela - en af Danmarkshistoriens mest legendariske politiaktioner - ligesom han deltog i jagten på den amatørforbryder, der i 1998 truede med at kidnappe Jack & Jones-milliardæren Troels Holch Povlsens børn. Den opgave, der gjorde mest indtryk, var dog da han i 2002 var med til at passe på den franske præsident Jacques Chirac, mens han var i København.

Maling på Fogh
I 2002 blev PET's livvagter primært brugt til at passe på dronning Margrethe og kronprins Frederik, og af samme grund blev jobbet ind imellem betragtet som en retrætepost, hvor det var lige så vigtigt at være præsentabel som at være effektiv. Det ændrede sig året efter.
"I marts 2003 fik to aktivister adgang til Christiansborg og kastede i protest mod Irak-krigen rød maling på Anders Fogh Rasmussen. Det fik PET til at beslutte, at statsministeren skulle mandsopdækkes døgnet rundt og gerne af folk, der havde erfaring med særligt spændte situationer.

Dræber i jakkesæt
De kommende år var der derfor flere folk fra aktionsstyrken, der blev livvagter. Jeg havde lige bestået optagelsesprøven, da PET ringede og tilbød mig et job i Gamma 21, som kodenavnet for statsministerens hold blev," siger Martinsen, der beholdt sin særlige tjenestepistol, men nu skiftede indsatsdragten ud med et statsbetalt jakkesæt. "Anders Fogh Rasmussen var en meget punktlig mand. Vi hentede ham ved hans hus i Nærum klokken præcis 7.21 hver morgen. Vi var 12 mand i gruppen, der to af gangen havde ansvaret for ham, når han var væk hjemmefra. Derhjemme overlod vi ansvaret til den såkaldte sikringsgruppe. Det er en specialstyrke i PET, der overvåger den til enhver tid siddende statsministers hjem. Fogh fik installeret et såkaldt saferoom, hvor han kunne være sikker under et angreb, og der blev sat kameraer op i haven. 

Aldrig alene
Agenterne fra sikringsgruppen sad på skift på vagt i en træpavillon, vi fik bygget i nærheden," fortæller Frank Martinsen.
Intet i den danske statsministers liv var overladt til tilfældighederne efter sommeren 2003. "Når Fogh arbejdede i Statsministeriet sad vi og ventede udenfor hans kontor. Det var sikret med panser og skudsikkert glas, så der var han i sikkerhed. Men når han bevægede sig rundt - også på Christiansborg - var vi altid mindst to mand med. Den, der gik forrest blev kaldt 'etter' og havde som udgangspunkt til opgave at spotte truslerne og eliminere dem.

Klar til at dræbe
Manden, skråt bag Fogh, blev kaldt 'toer' og skulle evakuere ham, hvis der skete noget. Vi skulle selv vurdere, hvornår vi greb ind. Der var ingen af os, der ville have problemer med at afvæbne eller ligefrem dræbe en attentatmand. Udfordringen lå i på et splitsekund at vurdere, om en demonstrant eksempelvis blot var bevæbnet med en vandpistol, eller om en ivrig type ville slå eller bare high-five statsministeren," siger Martinsen. Ud over episoden i Svendborg, hvor PET på grund af optræk til ballade havde sat fire mand på Fogh, og hvor Frank Martinsen måtte uskadeliggøre en voldelig demonstrant, har han dog kun trådt til i mere fredelige situationer.

"Fogh var medlem af et offentligt træningscenter, og der var et par gange nogle fyre, der syntes, det var sjovt at tage billeder af ham, når han klædte om. For det meste behøvede jeg dog bare præsentere mig, så slettede de dem igen."

One shot, one kill
Foghs livvagter passede ikke kun på statsministeren i Danmark, men var også med på de mange rejser i udlandet.
"Vi var flere gange på Grønland sammen, og der fik statsministeren lov at skeje lidt ud. Vi var mere venskabelige i udlandet. Jeg lærte ham at skyde med riffel, og han skød en moskusokse på 153 meters afstand. Han kunne godt lide den slags macho-ting. Inden jagten havde jeg fortalt ham om finskytterne i aktionstyrkens motto, 'one shot, one kill'. Da han havde skudt oksen, kom han over og klappede mig på skulden. 'Så du mig, Frank? One shot, one kill,' hviskede han."

Fogh truet i sit sommerhus
Martinsen var også flere gange med statsministeren i Frankrig, hvor familien Fogh havde sommerhus. "Det var hemmeligt, indtil Ekstra Bladet en dag afslørede, hvor det lå. Kort efter fandt vi et kort, stukket ind i husets dør. 'Nu ved vi, hvor du bor,' stod der på det. Det kunne jo tolkes som en trussel, så PET opsporede manden, der havde sat det der. Det viste sig dog bare at være en turist, der lavede sjov."

De seneste år har Frank Martinsen arbejdet i det private erhvervsliv. Han har blandt andet været livvagt for den russiske milliardær Roman Ambramovichs søn, Arkady, da han var i København for at prøve at købe FC København med sin fars penge. 

At jagte terrorister er kedeligt
For nylig har han også skrevet en bog om sin karriere. Den sidste skarpe aktion han deltog i, var da han var lånt ud for at assistere med rydningen af Ungdomshuset i 2007. Jobbet som livvagt for Fogh kvittede han kort efter, fordi han var kørt træt af de mange arbejdstimer og det stressende arbejdsmiljø. I stedet sagde han ja til en stilling som efterforsker hos PET.
"Jeg sad som agent i Afdeling A og havde blandt andet til opgave at opsøge potentielle terrorister og gøre dem opmærksom på, at vi holdt øje med dem. Det lyder måske som et spændende job, men når man er vant til at færdes sammen med landets mægtigste mand og have licens til at dræbe, så er det faktisk ret kedeligt."

Politiets Aktionsstyrke
Aktionsstyrken, AKS eller Antiterrorkorpset, som det også kaldes, er en specialstyrke under politiets kommando. Den kan sammenlignes med Jægerkorpset og Frømandskorpset. Den operative del består af seks grupper på hver otte mand med hver deres speciale. På hvert hold er der f.eks. mindst to finskytter og to sprængningseksperter.
Aktionsstyrken blev oprettet efter terrorangrebet under OL i München i 1972 og skulle oprindeligt primært håndtere terrorister. I dag bruges styrken dog i alle situationer, som det almindelige politi ikke er sikre på at kunne håndtere. Det er hemmeligt, præcist hvor og hvornår styrken har været indsat, men det var f.eks. AKS der i 2013 skød og dræbte en norsk smugler, der trak våben under en anholdelse i Aalbæk i Nordjylland.

PET's livvagter
Alle kan i princippet kalde sig livvagter, men de folk, der passer på de danske ministre og kongehuset, er alle uddannede og ansat af Politiets Efterretningstjeneste. For at blive livvagt i PET skal man først være uddannet politibetjent.
Jobbet giver en almindelig politiløn, plus et tillæg på cirka 15.000 kroner.
Livvagterne er også med, når udenlandske statsledere besøger Danmark - det skyldes, at myndighederne ikke vil ud i en situation, hvor f.eks. en fransk politibetjent skal løsne skud på dansk grund.
PET's livvagter beskytter ikke musikere, filmstjerner og andre kulturkendisser. Den slags overlades til private foretagender.
Tidligere brugte PET også betegnelsen bodyguard om deres livvagter, men stoppede med det, fordi filmen af samme navn ifølge efterretningstjenesten gav en forkert opfattelse af en livvagts job.