Magasinet M! lukker på print, men består online
Det er en trist dag i M!s historie. På grund af nye moms-regler kan vi ikke længere fortsætte med M! på print. Men mmm.dk fortsætter selvfølgelig ufortrødent
Pressemeddelelse: Den nye struktur skyldes til dels de nye momsregler, der har gjort det nødvendigt at opsige syv medarbejdere. En anden konsekvens af de nye momsregler er, at M! lukker. Den sidste udgave kommer på gaden i juni. "M! har stadig et imponerende reach på tværs af print og digital, men de nye regler gør desværre, at vi ikke længere kan finde en rentabel model for det trykte magasin," siger Benjamins annoncedirektør Lars Guldager. "Vi skruer dog op for M!s online univers, mmm.dk, over den næste periode, så vi kan udvikle M!s digitale tilstedeværelse endnu mere. Vi har ekstremt godt fat i M!s målgruppe digitalt, og vi regner med at udvide den position yderligere, så vi bliver endnu mere attraktive både over for vores brugere og vores annoncører," siger Lars Guldager.