Magasinet M!

5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil

Hvad synes daten, svigermoderen, headhunteren, direktøren og eksperten om dit outfit? Vi har spurgt dem, og her er deres svar

5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Casual - del 1

Svigermoren:
"Han er sgu kedelig. Alt for almindelig. Han er måske journalist? Jeg ville nok lige rette et par ting. Hvad er det lige, der sker med farverne? Der skal lidt mere knald på, men det er en afslappet stil."

Direktøren:
"Det er en trendy og afslappet person inden for en kreativ branche som reklame, medier eller kommunikation. Tjekket uden at være for formel. Det virker troværdigt. Ham virker som en, der hviler i sig selv, og det er godt. Måske en person, der er ude over sit første job og er i gang med at gøre karriere."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Casual - del 2

Headhunteren:
"Det er en person, der har æstetik og selvbevidsthed. Jakken har en interessant længde, som man ikke ser så tit, og det giver en fornemmelse af, at der er tænkt over detaljerne. Hans positur er selvtillidsfuld og giver en afslappet og tilbagelænet holdning. Vi har ikke at gøre med en person i salgsbranchen eller administrationen, men måske en kreativ type indenfor kommunikation eller design."

Daten:
"Outfittet er som sådan meget nydeligt med pæn jakke, skjorte og okay jeans til en ung fyr. Det er også nogle fine sko. Jeg savner dog en smule identitet i stilen, eftersom man ser rigtig mange i sådan et sæt. Til gengæld kan der gemme sig rigtig mange typer bag sådan et outfit."

Eksperten:
"Det her er den 'pæne unge mand', som er klædt til casual friday eller måske endda en familiefest. Jakken giver et ekstra pift, som udstråler overskud. Han har en god udstråling, som sagtens kunne passe på daten, til det daglige job eller til en fest."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Business - del 1

Svigermoren:
"Businessman. Han er for stiv. Han er for fin, for kedelig og for stiv. Det vil kræve noget at få ham lavet om."

Direktøren:
"Meget bevidst om sit tøjvalg. Ambitiøs, men også formel. Suit og slips kan både være godt og skidt. Godt, hvis du har et job, hvor dit tøj ikke skal stjæle opmærksomheden fra dit budskab. Skidt, hvis du har et job, hvor jakkesæt ikke er en del af kulturen. Så kommer du til at virke som 'Det er en uniform' på godt og ondt og sender nogle klare signaler."

Headhunteren:
"Han kunne sagtens blive ansat i et traditionelt hus som Mercuri Urval. Den lille detalje med det hvide tørklæde, og de smalle bukser, der får ham til at virke højere. Skoene er flotte med den lille hæl, og generelt udstråler han, at han tror på sig selv. Han kunne sagtens blive ansat i en konsulent-virksomhed eller være en type, der solgte viden."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Business - del 2

Daten:
"For det første håber jeg, at daten er på en pæn restaurant, til vinsmagning eller lignende for ellers er hans tøj direkte upassende. Dernæst håber jeg, at han har noget at have det i og går i et lignende outfit til daglig. Jeg kan ikke lide folk, der prøver at være noget, de ikke er, og hvis han til daglig arbejder som håndværker og dukkede op i sådan et sæt, ville det give mig en fuldstændig forkert identifikation af, hvem han virkelig var. Men hvis han udskiftede bukserne med et par sorte/mørke jeans (uden slid) og fjernede charmekluden, ville det pludselig blive langt mere afslappet og knap så formelt."

Eksperten:
"Det er rigtig pænt jakkesæt, men det lille lommetørklæde giver også indtryk af, at han skal til fest eller reception på grund af lommetørklædet, som ikke typisk ser på en arbejdsplads. Hvis man tager jakkesæt på, gearer man sig selv mere op, men folk forventer også mere af dig i forhold til kompetence og autoritet. Så hvis du ikke har styr på det, virker du som en større fiasko."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Fashionisto - del 1

Svigermoren:
"Der er ingen liv. Han ligner én, der er død! Alt for kedeligt. Det er sgu ikke noget for mig og heller ikke Mille. Og så er det lidt fimset at have bare tæer i brune sko. Det går bare slet ikke i Jylland."

Direktøren:
"Han har klædt sig ud. Det virker som en mand, der går meget op i sin påklædning og gerne vil sende et signal med den. Det kan være godt, hvis han eksempelvis arbejder med mode, men kan også virke forstyrrende, hvis han har kontakt med mange kunder, der ikke har samme stil."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Fashionisto - del 2

Headhunteren:
"Det er en person, der går op i sin fysik, som han markerer med tøjet. Han går efter en bestemt dimension med det sorte look, men det undrer mig med de brune sko. Hans stilling får ham til at virke, som om han er klar til at bruge sine hænder. Han dækker et smallere felt rent påklædningsmæssigt, men jeg kunne godt se ham som urobetjent eller lignende."

Daten:
"Jeg ville godt kunne overleve en enkelt date med en mand med turtleneck, men der ville bestemt komme en lille spydig kommentar i løbet af daten. Jeg synes, læderjakken og de sorte jeans er super cool, men den turtleneck falder absolut ikke i min smag. Den ødelægger lidt det lidt rå bikerlook, og gør det i stedet lidt fimset."

Eksperten:
"Han er svær at klassificere, og jeg synes han udviser stilforvirring. Det er ikke et rent image, og tøjet passer ikke rigtig ind nogen steder. Jeg tror faktisk, at han går efter ikke kunne klassificeres."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Street - del 1

Svigermoren:
"Ej, han ligner én, der lige er kommet hjem fra skole. Jeg ville nok lige spørge, om det ikke var de forkerte sko, han havde taget på. Ellers en afslappet stil, men der mangler farver og et mere sporty look. Bukserne er fede nok."

Direktøren:
"Meget neutral og afslappet, men alligevel med små detaljer, der viser, han går op i sit udseende. Han virker som en lillebror til casual-fyren. En kreativ person på vej mod sit første job. Det kunne være en lærer eller en journalist."

Headhunteren:
"Det er et gennemført sæt. Der er intet tilfældigt over det, selvom det ser afslappet ud. De hvide og grå nuancer i overdelen går igen i bukserne. Det kunne være typen, der bruger byen som sit træningscenter og arrangerer events. Eller én der har sin egen virksomhed."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Street - del 2

Daten:
"Hvis en fyr havde inviteret mig på en date og dukkede op i dette outfit, ville det formenligt blive en meget kort date. Særligt hvis han havde inviteret mig ud og spise. Så ville jeg nægte at gå ind på restauranten med ham. Hvis det bare var en tur i biografen, kunne vi godt se filmen, men jeg ville helt sikkert aldrig se ham igen, da hans stil er kedelig og en smule nørdet."

Eksperten:
"Det er den pænere udgave af den afslappede type. Men det er kedeligt pænt. Han har et selvsikkert, men kedeligt udtryk og udstråler faktisk ikke rigtig noget spændende. Det ville fungere fint til den grå kontormus, men ville være et dårligere valg til en date end bukserne med huller."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Afslappet - del 1

Svigermoren:
"Her har vi en håndværkertype. Nu sker der noget. Han er afslappet, og han virker ikke som om, han er et mærkedyr. Ham kunne hun godt få lov til at tage med hjem. Han bruger det, han har, og man kan se det er 'brugt'. Fede bukser."

Direktøren:
"Han har sovet i en grøft. Det er fint at være afslappet, men alting med måde. Hvis han er på vej til festival, vil dette look være ganske fint, men hvis du skal repræsentere en virksomhed, kan det virke for slacker-agtigt. Med mindre din virksomhed selvfølgelig sælger øl-bonner på stranden i Sunny Beach."

Headhunteren:
"Det er lillebroderen til casual-typen. Han er afslappet og ligeglad med, om han ser stilistisk og klar ud. Hullerne på bukserne er moderne, men ikke noget, du kan bruge overalt. Det er denne type dog ligeglad med. Hvis han skulle bruge dette tøj på arbejde, kunne det være som pædagog eller i et kreativt fag. Eller alternativt som selvstændig inden for IT, hvor andre går klædt som ham."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Afslappet - del 2

Daten:
"Jeg hader, hader, hader hullede jeans! Jeg synes, det er direkte afskyeligt. Det samme med lyse jeans og slid i vasken. Denne buks er bare sendt direkte fra helvede. Blusen ser meget forvasket ud med den støvede grønne farve og det grimme motiv. Skoene er slidte og gule med røde snørebånd. Det siger vist alt. Derudover håber jeg virkelig ikke, det er en undertrøje, han har indenunder, men hvis det er en T-shirt, er det også underligt. Gå ikke på date i dette outfit!"

Eksperten:
"Han har faktisk et stærkt udtryk. Det er sådan, han går klædt med drengene. Det er jo faktisk pænt nok og forholdsvist moderne. Det giver et afslappet og roligt førstehåndsindtryk. Men det vil helt sikker ikke gå i en stor virksomhed. Der er det for afslappet. Men på en date ville det ikke nødvendigvis være dårligt."

ANNONCE
5 forskellige outfits: Det betyder din tøjstil
Dommerpanelet

Svigermoderen
Majbrith Mikkelsen
49 år og fra Videbæk.
Mor til to piger.

Direktøren
Morten Trøst Poulsen
41 år og fra København.
Direktør for Benjamin Media A/S

Headhunteren
Steen Vidø
Direktør i konsulent- og headhuntervirksomheden Mercuri Urval.

Daten:
Celina Hilslev
22 år og fra København

Eksperten:
Jacob de Lichtenberg er cand.merc.psyk med speciale i blandt andet kropssprog. Han er ansat ved CBS i København, men holder også foredrag for virksomheder og har skrevet bogen Datingens Psykologi.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce