Magasinet M!

Nye Adidas-sko vil gøre hash-fans lykkelig: Se dem her og læs hvorfor

Sportstøjgiganten Adidas har samarbejdet med firmaet BAIT om at lave en sko, der gør det lidt 'sjovere' at gå ud ad døren. Læs om den skæve sko her.

Hvis du er vild med hash (det er du formentlig, da 32,5 procent af alle danskere mellem 15 og 64 har prøvet af ryge den slags) og anden fjolletobak, så bliver du med sikkerhed også helt høj over denne nyhed.

Adidas og tøj- og skofirmaet BAIT er gået sammen om en ny sjov sko, de kalder 'Happy'. "Hvorfor 'Glad'?", tænker du sikkert. Jo, det er såmænd, fordi skoen er lavet på herlige hampplanter. Så måske bliver man 'høj' af at have dem på. Det skriver sbtv.

Skoen er lavet i anledningen af '4/20' (20. april, red.), der i fjolletobakkredse er kendt som international 'rygerdag'.

Se billeder af de rygeklare Adidas-sko herunder:

ANNONCE
Nye Adidas-sko vil gøre hash-fans lykkelig: Se dem her og læs hvorfor
Nye Adidas-sko vil gøre hash-fans lykkelig: Se dem her og læs hvorfor
Nye Adidas-sko vil gøre hash-fans lykkelig: Se dem her og læs hvorfor

Skoen er desuden lavet ud fra den klassiske Stan Smith-model fra Adidas. Og ud over at være lavet på hamp, så gemmer skoen også på en hemmelig hash-lomme, hvori du kan gemme dine rygergodter, så kun du kan komme i nærheden af sagerne.

Lommen er skjult inde i skoen, bag på pløsen.

Skoens overdel er en brandvarm detalje i sig selv. For den er lavet, som om den var blevet udsat for varme og er derfor sprækket og brændt i sit look.

Det hash-glade samarbejde mellem Adidas og BAIT, der i sit fulde navn hedder 'Stan Smith Vulc 'Happy' kan købes for små 800 kroner og bliver sat til salg i dag, d. 15. april. Så man kan lige nå at få dem på, inden man fejrer '4/20' med vennerne hjemme i hulen. Man skal dog skrive sig op til herlighederne HER.

ANNONCE
Nye Adidas-sko vil gøre hash-fans lykkelig: Se dem her og læs hvorfor
Del

Seneste nyt

Annonce