Magasinet M!

Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år

Fra fuldskægget til mundkussen. Lige som tøjmoden har skægmoden forandret sig gevaldigt gennem tiden.

Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år

Skægget har altid været der. Men som med så meget andet er moden skiftet, alt afhængig af hvilken tidsperiode vi har befundet sig. Og lad det være sagt med det samme. Nogle skægstile har bestemt været kønnere end andre. Fra fuldskægget til det lille 30'er-moustache. Fra de lange bakkenbarter til slet ikke at have noget ansigtsbehåring.

I dag ser vi folk tage nogle af de ellers outdatede skægstile til sig. For det her jo hipt at være retro. I de senere år har det dog været på mode, at tilegne sig den velkendte 'man bun' - gerne sat sammen med et stort skæg. Hvis du af en eller anden grund har sovet i timen og ikke lige ved, hvad en 'man bun' er, er det den mandlige udgave af en knold!

Ifølge sitet Buzzfeed fremgår det i en undersøgelse publiceret af Official Journal of the Human Behaviour and Evolution Society i  2013, at mænd med fuldskæg bliver opfattet som mere attraktive, sundere, bedre forældre og mere maskuline. Og hvem vil ikke gerne være det? Så lad skægget gro, hvis du vil opfattes som en rigtig mand! I hvert fald, hvis man skal tro på forskningen.

I galleriet herunder giver vi dig muligheden for et godt grin, når vi tager dig med på en tidsrejse igennem de sidste 200 år, hvor vi viser sjove, lækre og af nutidens opfattelse mindre heldige skægstile. Det giver dig altså muligheden for lige at tjekke, om dit skæg stadig er moderne, eller om du er helt ude at skide.

Hvis du efter at have læst artiklen er blevet inspireret til at anlægge dig et nye skæg, men har brug for noget nyt udstyr, kan du slå et smut forbi Shavers&Sons. Her kan du oprette en bruger, betale et månedligt beløb, hvorefter du så vil få tilsendt nye skrabere hver måned. Du slipper for køen i det lokale supermarked og er sikker på altid at have en kvalitetsskraber ved hånden.

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
1800-tallet

Fuldskæg - i adskillige former! 

I det 19. århundrede fejlede fantasien absolut ingenting, og der blev virkelig eksperimenteret med skæggets mange former. Det kan faktisk godt virke lidt som om, at datidens mennesker konkurrerede om, hvem der havde det største og mest opfindsomme skæg! 

Som skrevet udstråler et skæg maskulinitet og sundhed. Vi er dog ikke helt enige i, hvor meget maskulinitet der egentlig er over lige de her skægstile. Men de ser da kloge ud, de kære mænd. Også selvom det i nyere tid er blevet bevist, at det ikke er nødvendigt med en høj IQ for at besidde posten som amerikansk præsident (vi hælder dog til, at Abraham Lincoln (tv) var en vis mand).

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
1860´erne

Bakkenbarter og Shenandoah

Vi har allesammen eksperimenteret med bakkenbarter - nogle mere vellykket end andre. I de sene år i 1800-tallet var alle former for skæg ekstremt populært, men især Shenandoah-skægget i Abraham Lincoln-stil og bakkenbarter var meget brugte skægstilarter. 

Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
Starten af 1900´tallet..

Moustache

Moustache skriger aristokratisk mandighed. Også selvom det i manges øjne ser ret så latterligt ud. Men især i 1900-tallet var vi vilde med det ifølge Buzzfeed. Et fint lille moustache kunne være lige under næsen, hænge ned af siderne og - ligesom på billedet - kunne man også rulle enderne op (ved hjælp af voks) og få en endnu mere "stilet" snegl!

Faktisk kunne man også købe vedhæng til sit moustache, hvis man eksempelvis i julen syntes, at man skulle have nisser hængende i skægget (wtf?). 

En del af trenden, mener man, skyldes, at det var på denne tid, at man opdagede bakterien - en ting, som et stort skæg havde masser af.

Et lille fun fact: Siden den amerikanske præsident, William Howard Taft (1909-1913), har INGEN amerikansk præsident haft et moustache!

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
1930'erne

Tandbørste-moustache

Et overskæg, du helt sikkert har set i film - både fra den tid, men også nyere film, der blot foregår i 30'erne. En prominent stil, som bl.a. Charlie Chaplin gjorde ikonisk. Moden var dog en kortvarig fornøjelse, og efter 2. Verdenskrig var der sjovt nok ingen, der rigtigt rendte rundt med sådan et skæg.

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
1930'erne og 1940'erne

Pencil Moustache

En afart af førnævnte tandbørste-moustache, og som vakte knap så mange nazi-associationer. Navnet har det fået, fordi skægget er tyndt som en blyant, og i modsætning til sneglen, som du kan læse om længere nede, er der luft imellem toppen af skægget og næsen. En stil, som var ekstremt populær i Hollywood, hvor blandt andet Errol Flynn, Clark Gable og William Powell bar sådan et med bravour. I dag er det en sjældent set stil, men hvis du eksempelvis har set det nye Dagens Mand på TV3, ved du, at det stadig eksisterer.

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
1940´erne og 50´erne

Gedebukkeskæg

Faktisk var skægget i de her årtier ikke noget, man gik synderligt op i. Medmindre det altså var gedebukkeskægget... Et skæg, der kom på mode i beatnik-generationen, ligesom flere soul- og jazzmusikere også tog stilen til sig - eksempelvis Dizzy Gillespie. I dag går det også under navnet 'mundkusse'.

Hvis du selv overvejer at tillægge dig sådan et skæg, bør du nok lige være opmærksom på, at det også er et skæg, der bliver kaldt for "djævlens skæg" - måske fordi at både geden i nogens øjne er et satanisk symbol, lige som forfatteren af den satanisk bibel, Anton Lavey også rendt rundt med sådan et skæg.

Alligevel skriver Gentlemen´s Bazaar, at man førhen blev opfattet som en meget klog person, hvis du rendt rundt med "geden". Så det ville måske alligevel være værd at overveje, om du skal gro det her skæg, inden du søger dit næste drømmejob?

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
1980´erne

Skovsneglen

Den her kender vi vist også allesammen - skovsneglen der er placeret lige under næsen. Især skuespiller Kevin Kline kørte en solid en af slagsen i 80'er-klassikeren A Fish Called Wanda.

Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
2010'erne

Fuldskæg

Sammen med hipsterkulturen blev fuldskægget for alvor populært igen omkring år 2000. I USA er det blevet så populært, at skægstilen har fået sit eget kælenavn - lumbersexual.

Hvis nu din største drøm er at komme til Nordkap, så overvej lige fuldskægget. Det holder dit ansigt varmt, hvis du nu skulle ende i en snestorm. Lad det gro - det kan blive brugbart!

ANNONCE
Sådan har skægmoden forandret sig gennem de sidste 200 år
2010'erne - fortsat

Man-bun og fuldskæg

Fuldskægget er stadig moderne, men for et par år siden blev det åbenbart ekstra frækt, hvis du kunne toppe det med en 'man bun'!

Vi venter spændt på den næste skægmode her på redaktionen! Mon det bliver at farve sit skæg en helt anden farve? Eller at smide blomster i skægget... nå nej, sidstnævnte er allerede et fænomen.

Hvis du er blevet inspireret til at anlægge dig et nye skæg, men har brug for noget nyt udstyr, kan du slå et smut forbi Shavers&Sons. Her kan du oprette en bruger, betale et månedligt beløb, hvorefter du så vil få tilsendt nye skrabere hver måned. Du slipper for køen i det lokale supermarked og er sikker på altid at have en kvalitetsskraber ved hånden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce