Magasinet M!

Ducati Superleggera: Den vildeste motorcykel, du kan få for penge

Den er bygget i sølle 500 eksemplarer og er kåret til verdens hurtigste gademotorcykel på en bane.

Glem alt om Kawasakis vanvittige fartmonster H2R, der yder over 300 hestekræfter. Og som i øvrigt kan prale med en topfart på langt over 350 km/t. For med mindre, du kun vil køre ligeud på motorvejen, kan den slet ikke være med på racerbanen. På den snoede bane er der nemlig mange flere elementer, der spiller ind. Og en lav vægt er en vigtig faktor for, hvor hurtig du kan komme rundt. Hvor Kawasakis monster vejer 215 kg, skal Ducati Superleggera kun slæbe rundt på sølle 166 kg. Og 155, hvis du dræner den for alle væsker. Det er fuldstændig vanvittigt. Og umuligt, hvis det ikke havde været for Ducati kompromisløse tilgang til projektet. Mekanikerne i Bologna, hvor Ducati har hovedsæde, fik 'carte blanche' til at producere den vildeste og hurtigste motorcykel, de kunne. Og voilá, Ducati 1199 Superleggera var født. 

En potent sag i lille indpakning

Kræfter har den røde djævel nok af. Ducati opgiver blot, at den har "over 200" hestekræfter til de 166 kg. Det tal nærmer sig nok nærmere de 220. Hvis Kawasakis monster er The Mountain fra Game Of Thrones, er Ducati Superleggera Mike Tyson i hans helt unge dage. Der er ikke tvivl om udfaldet i ringen. Eller i dette tilfælde på racerbanen.

ANNONCE
 Ducati Superleggera: Den vildeste motorcykel, du kan få for penge

I nedenstående video, kan du få et indtryk af, hvor vild, hurtig og sjov Ducatis Superleggera er. Grundet fysikkens regler, vil den ikke kunne køre ligeså hurtigt ind i et sving, som en bil, der har fire hjul. Men måden den skyder ud af svingene på er intet mindre end mind-blowing.

Del

Seneste nyt

Annonce