Magasinet M!

10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Et par tophotte sangfugle, et dansk comeback og det, der meget vel kan gå hen at blive årets album. Her er 10 albums, du skal høre i oktober

10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Autre Ne Veut

Album: Age of Transparency

Hvornår: 2. oktober

Hvorfor: Fordi den gudsbenådede sanger bød på en af de mest spændende R&B-udgivelser i 2013. Glem The Weeknds nye - Age of Transparency er den udgivelse, du skal tjekke ud, hvis du kun skal lytte til ét album i den genre i år.

Hvor kan jeg opleve ham: Kun I USA indtil videre, men man kan selvfølgelig håbe på en sen efterårstour.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Deafheaven

Album: New Bermuda

Hvornår: 2. oktober

Hvorfor: Fordi Deafheaven med deres mix af post-rock, black metal og shoegaze udgav det ultimativt bedste album i flere år med Sunbather i 2013. Og det nye skuffer efter de første par gennemlytninger på ingen måde. Måske årets album?

Hvor kan jeg opleve dem: Hvis ikke du så dem på Roskilde, må du nok vente engang til næste år, hvor de sikkert tager på Europa-tour igen. De er et fantastisk liveband. 

Hør hele albummet her

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Saybia

Album: No Sound from the Outside

Hvornår: 2. oktober

Hvorfor: Fordi det er Saybias første album i otte år, efter forsanger Søren Huss har kørt solo i noget tid. Det bliver yderst interessant.

Hvor kan jeg opleve dem: Over det meste af landet i efteråret.

10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Editors

Album: In Dream

Hvornår: 2. oktober

Hvorfor: Fordi briterne spiller en nutidig version af den britiske post-punk-bølge, der hærgede i 70'erne og 80'erne. Og det gør de virkelig godt.

Hvor kan jeg opleve dem: Der er ingen danske datoer på deres Europa-tour, men du kan opleve dem i Hamburg d. 8. november, hvis du absolut ikke kan vente på, at de lægger vejen forbi vores lille land.

 

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Selena Gomez

Album: Revival

Hvornår: 9. oktober

Hvorfor: Fordi hun bare er pisselækker. Nuff said.

Hvor kan jeg opleve hende: Man kan selvfølgelig håbe på, at hun på et eller andet tidspunkt lægger vejen forbi Danmark, men indtil videre må du væbne dig med tålmodighed.

10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: John Grant

Album: Grey Tickles, Black Pressure

Hvornår: 9. oktober

Hvorfor: Fordi Grants stemme virkelig brænder sig fast, når først du har hørt den. Det vidnede storhittet GMF fra hans sidste album i den grad om.

Hvor kan jeg opleve ham: Voxhall, Aarhus, d. 28. November og VEGA, København, d. 29. november.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Demi Lovato

Album: Confident

Hvornår: 16. oktober

Hvorfor: Fordi hun næsten er endnu mere sexet end Selena Gomez. Nuff said pt. II.

Hvor kan jeg opleve hende: Lige som Selena kan vi kun håbe på, at hun har Danmark i tankerne, hvis hun tager på verdens-turné på et tidspunkt.

10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: The Minds of 99

Album: Liber

Hvornår: 16. oktober

Hvorfor: Fordi det vel er et af Danmarks største dansksprogede rockbands netop nu. Det er i hvert fald ikke alle, der lige får lov at åbne Orange Scene på Roskilde Festival (som de gjorde i år).

Hvor kan jeg opleve dem: I det meste af Danmark i løbet af efteråret.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: Blaue Blume

Album: Syzygy

Hvornår: 23. oktober

Hvorfor: Fordi det nok er et af de mest ambitiøst lydende bands, der har set dagens lys i Danmark, siden Mew.

Hvor kan jeg opleve dem: I det meste af Danmark i løbet af efteråret.

10 fede albums, du skal tjekke ud i oktober

Hvem: EL VY

Album: Return to the Moon

Hvornår: 30. oktober

Hvorfor: Fordi det er Matt Berninger fra The National og Ramona Falls' Brent Knopf, der har slået pjalterne sammen. Og det lyder sgu godt

Hvor kan jeg opleve dem: Pumpehuset, København, 1. december.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce