Denne fyr har lige slået Eminem i at være verdens hurtigste rapper

Se hans vanvids-video her.

5. august 2016 af Jakob Flarup

932 ord på tre minutter og 47 sekunder. Det kan den britiske rapper Ocean Wisdom skrive under på at have præsteret i sin nye video til sangen Walkin’. Og det er faktisk nok til en ny indtil videre uofficiel verdensrekord. En rekord, som den lidt mere kendte Eminem tidligere havde med sangen Rap God.

Heri rapper Eminem det, der svarer til 4,31 ord i sekundet, hvis man ser bort fra introen, som Guinness Rekordbog også valgte at pille væk, da de i sin tid registrerede hans rekord.

Men når den kendte rekordbog får arbejdet sig igennem Oceans Walkin’, vil de finde ud af, at han heri faktisk når igennem 4,45 ord i sekundet. Wow!

Ocean mangler blot at få en officiel bekræftelse fra Guinness, så han officielt kan kalde sig selv den nye hurtigste rapper i verden.

Og ja, hvis du ikke tror på os, så tjek videoen ud øverst i artiklen. Det er fandeme bad!

Under banneret kan du se den tidligere rekordindehavers Rap God.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste