Magasinet M!

Sådan bygger du det vildeste festival-anlæg

Roskilde-festivalen begynder om kort tid, og hvis du mangler et vildt anlæg til lejren med vennerne, har vi en løsning klar. Vi har allieret os med gutterne bag den berømte Roksilde-lejr Camp Luksus. De leverer her en fuld guide til, hvordan du kan bygge dit helt eget anlæg

Ingen Roskilde-festival uden et anlæg, der kan blæse telt og pavilion helt op til Orange Scene og få damerne til at danse natten lang.

Men hvordan skal man nu lige skaffe sådan et for sin sølle SU-indkomst? Ja, det er ikke nemt. Derfor er det heldigt, at vi her kan give Jer en komplet guide til, hvordan I kan bygge Jeres eget, ultimative Roskilde-anlæg, som kan gøre nabolejrene orange af misundelse.

Vi kan dog ikke tage hele æren for anlægguiden, der følger forneden. For vi har fået hjælp af de tre tømrere Mikkel, Mark og Mads, som står bag den berømte Roskilde-lejr Camp Luksus. De ved om nogen, hvordan man bygger vanvittigt store, larmende og farverige anlæg, som får teltene til blafre.

ANNONCE
Sådan bygger du det vildeste festival-anlæg

"Det smarte kompakte anlæg"

Dette anlæg er ideelt til en camp, hvor man elsker at sidde og hygge sig rundt om et anlæg, eller hvor man mangler lidt ekstra lir til ølbowling.

Anlægget er yderst mobilt, eftersom det kan bæres rundt ved hjælp af de to håndtag.

Det er meget sjældent, at pige-camps har anlæg, så hvis man gerne vil ud og lægge nogle damer ned. Så skal man bare have sit anlæg, noget lækkert at drikke til sig selv og damerne og naturligvis en blomst eller anden form for værtindegave. Så er de solgte, når man kommer spankulerende og crasher deres camp med musik og god stemning. 


Det skal du bruge: 

15 mm krydsfiner - 244 cm x 122 cm (Davidsenshop.dk)

1 pakke 4,0 x 50 mm træskruer (60 kr. på Davidsenshop)  

2 stk. 110 mm JST-håndtag (66 kr. på silvan.dk)

Div. maling (145 kr. på Davidsenshop.dk)

1 'Rainbow Dream 2' digital forstærker (1300 kr. på carsound.dk)

2 sæt DCX 170 6,5 hertz højtalere (1000 kr. på carsound.dk)    

1 VARTA F6 12V 90Ah bilbatteri (1079 kr. på batteribyen.dk)

Div. kabler (1000 kr. på carsound.dk)    

Samlet pris: 5000 kr.


Sådan gør du:

Skær krydsfiner pladerne ud i:

- 4 stk. 30 cm x 60 cm

- 1 stk. 30 cm x 30 cm

- Skær huller til enhederne i frontpladen

- Opdel rummet mellem batteri/forstærker og enheder

- Monter forstærker inde i kassen (må ikke vende på hovedet)

- Fastmonter batteri

- Monter de to håndtag på enderne, så man kan bære den

- Vær kreativ med lidt maling eller anden lir

ANNONCE
Sådan bygger du det vildeste festival-anlæg

"Det mellemstore dyr"

Det mellemstore anlæg er til dem, som lige vil tage det skridtet videre.

Dette anlæg kan snildt spille op for en mindre forsamling af glade, berusede festivalsgæster.

Vi i Camp Luksus havde selv et anlæg som det her i 2010, og der holdt vi mange sjove fester.

Vi spillede blandt andet glad musik hver morgen lige ved toiletterne, hvilket var til stor fornøjelse for de tømmermændsramte Roskilde-gæster.


Det skal du bruge:

1 trækvogn L:91 cm x B:60 cm x H:50cm (390 kr. på jemogfix.dk)

3 stk. 15 mm krydsfiner - 244 cm x 122 cm (Davidsenshop.dk)

2 pakker 4,0 x 50 mm træskruer (120 kr. på Davidsenshop)           

1 'Rainbow Dream 1' digital forstærker (1499 kr. på carsound.dk)

1 'Rainbow Dream 4' digital forstærker (1499 kr. på carsound.dk)

1 sæt SV200 hertz (2000 kr. på carsound.dk)

1 sæt ST44 hertz (2000 kr. på carsound.dk)

1 15" Celestion højtaler (1800 kr. på carsound.dk)

1 stk. Varta LFD 180amp batteri (1999 kr. på batteribyen.dk)

Div. maling og lir (1163 kr. på Davidsenshop.dk)

Div. kabler (1500 kr. på carsound.dk)

Samlet pris: 15.000 kr.

Sådan gør du:

Skær krydsfiner pladerne ud i:

- 4 stk. 60 cm x 90 cm

- 2stk 60 cm x 60 cm

- 1 stk. 57 cm x 87 cm

- Skær huller til enheder i begge sideplader

- Opdel rummet mellem batteri/forstærker og enheder

- Monter forstærker inde i kassen (må ikke vende på hovedet)

- Fastmonter batteri

- Vær kreativ med lidt maling eller andet lir

ANNONCE
Sådan bygger du det vildeste festival-anlæg

"Svinet"

Hvis man vil gå all in, så skal man naturligvis bygge et anlæg i stil med dette.

For det her anlæg garanterer, at en camp kan holde store fester med god lyd og bund.

Det er vigtigt, at man sørger for en masse lir, når man har så stort et anlæg. Anlægget må derfor gerne have en form for tema eller som minimum udsmykket med en masse lækker lys og effekter.

Anlægget vil uden tvivl tiltrække en masse glade mennesker, og hvis man er heldig, så følger der også groupies med.


Det skal du bruge: 

Trækvogn 250cm x 100x 46cm (4700 kr. på hans-schourup.dk)

6 stk. 15 mm krydsfiner - 244 cm x 122 cm (2100 kr. på silvan.dk)

4 pakker 4,5 x 50 mm træskruer (Davidsenshop)

1 stk. 18" Celestion højtaler (3500 kr. på carsound.dk)

2 stk. 15" Celestion højtalere (3600 kr. på carsound.dk)

2 stk. HDP 4 Hertz  (7390 kr. på carsound.dk)

2 stk. HDP1 Hertz (8000 kr. på carsound.dk)          

2 sæt SV  Hertz (4000 kr. på carsound.dk)

2 sæt ST44 Hertz (4000 kr. på carsound.dk)          

Div. maling og lir (1643 kr. på Davidsenshop.dk)

Lys/dioder (2000 kr. på light4u.dk)

Div. kabler (2200 kr. på carsound.dk)

3 stk. Varta LFD 230 amp batterier (6597 kr. på batteribyen.dk)

I alt: 50.000 kr.

Sådan gør du:

Skær krydsfiner pladerne ud i:

- 2 stk. 244 cm x 122 cm

- 2 stk. 244 cm x 100 cm

- 2 stk. 122 cm x 100 cm

- 1 stk. 241 cm x 119 cm

- 4 stk. 119 cm x 47 cm

- Skær huller til enheder i begge sideplader

- Opdel rummet mellem batteri/forstærker og enheder

- Monter forstærker inde i kassen (må ikke vende på hovedet)

- Fastmonter batterier

- Vær kreativ med lidt maling eller andet lir

Fakta

Drengene bag Camp Luksus:

Camp Luksus er hovedsageligt bygget af de tre håndværkere Mikkel, Mark og Mads.

Mads og Mark er selvstændige tømrere med mange års erfaring. De har begge to bygget alt fra hundehuse til store sommerhusprojekter.

Eftersom Camp Luksus har haft forskellige anlæg i mange år, så er bygherrerne også blevet bedre og bedre til at bygge dem. Der kommer flere og flere lækre detaljer.

Mikkel er vores dygtige farveblinde elektriker, og han kan få alt til at spille 100 procent. Uden ham var der ingen Camp Luksus, eftersom det kræver en del snilde at bygge et så stort anlæg med så meget elektronik.

Camp Luksus består af 15 drenge, hvor kernen af dem har været de samme igennem de sidste mange år. Vi elsker altid at tage tingene et skridt videre, og så går vi i bund og grund ikke ned på grej.

Vi har eksempelvis et kæmpe beerpongspil, som skal spilles med skraldespande og to fodbolde, eftersom en bordtennisbold blot vil blæse væk i vinden.

Sidste år havde vi blandt andet en redningsflåde at sove i, men i år har vi valgt en tipi - bare for at prøve noget nyt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce