Fem myter om tømmermænd
Ørler du mindre af vodka end af vin, og kan man dø af tømmermænd? Janne Tolstrup, som er forskningsleder hos Center for Alkoholforskning ved Syddansk Universitet går i flæsket på de fem store myter om druk.
Falsk. Det er mængden af alkoholindtaget, det handler om. Jeg kan forestille mig myten er opstået, fordi folk, der blander alkohol, simpelthen drikker mere på de aftener, hvor alkoholudvalget går hele vejen rundt.
Falsk. Sprutten kan i enkelte tilfælde irritere mavesækken, og derfor kan det godt være en god idé at spise lidt inden du går i seng. Men det der virkelig hjælper, er at drikke masser af vand inden du går kold. Gerne over en liter. Det er også smart at sluge et par panodiler samtidig, når du alligevel er i gang.
Både sandt og falsk. Hvis Mokai giver dig noget, er det fedt på siden og huller i tænderne. I nogen grad afhænger dine tømmermænd dog af hvad du drikker. De hvide gennemsigtige drikke som vodka giver færre tømmermænd end en 18 år gammel whiskey. Det er fordi whiskeyen typisk indeholder flere uhensigtsmæssige stoffer end ethanol, som kroppen også skal nedbryde, og den proces kan godt give tømmermænd.
Sandt. Det er dog ikke en eller anden kemisk reaktion, der gør, at druk kombineret med rygning gør tømmermændene dobbelt så slemme. Når man ryger optager kroppen mange flere forskellige giftstoffer end blot alkoholen, og det bliver sværere for kroppen at nedbryde dem.
Både sandt og falsk. Det er slemt for kroppen så længe det varer, men det går over igen. På samfundsniveau er det dog ikke helt uskadeligt. I England har man forskere med hovedområde i tømmermænd, som ifølge dem er årsag til store samfundsøkonomiske byrder. Folk er syge fra deres arbejde eller udfører det ikke særligt godt dagen efter en stor fodboldkamp. I princippet er tømmermænd den langt mest forekommende alkoholrelaterede sygdom.
