Magasinet M!

Hedt i Hobro

Nattelivspatruljens første frække besøg i Hobro

Hedt i Hobro

For tredje gang i 2009 fandt vi en by, hvor vi aldrig før havde været på nattelivsreportage. Og Hobro var slet ikke så ringe endda...

Sådan oplevede Nattelivspatruljen Hobro:

Trykkeriet:
Der er forholdsvis tidligt gang i Trykkeriet, der også fungerer som koncertsted. Det er et typisk opvarmningssted med god atmosfære og en god blanding af unge og lidt ældre mennesker. Men der er også gang i den sent ud på natten, hvor størstedelen af de yngste dog er gået på Buddy Holly.
4/6

Buddy Holly
Den landsdækkende kæde kan være stolt af Hobro-afdelingen, der dog heller ikke har meget konkurrence i fjordbyen. Størrelsen er måske lige i underkanten, men aftenens besøg fra Paradise Hotel viste, at stedet sagtens kan trække store arrangementer med fuldt knald på.
4/6

Pige til mand:
Gæstebartender Gleager og  andre Paradise Hotel-deltagere trak godt med babes til Buddy Holly, så fordelingen var god. Det var den nu generelt i Hobro, hvor vi så masser af søde piger.
4/6

Skallerisiko:

Bortset fra asfalten uden for Trykkeriet, der gav Fyrtårnet en mindre skramme i panden, så patruljen ikke nogle voldelige elementer. Faktisk var stemningen generelt overordentlig venlig.
1/6

Babe-niveau:
Den friske fjordluft må gøre pige-børnene godt. Kvaliteten var generelt god, og der var langt imellem de brodne kar. Og selv i anledning af Gleagers besøg var ungmøerne hverken overpyntede eller oversminkede. Tak.
4/6

Score-muligheder:
Hvis du kan styre din brandert, er muligheden for scoring rigtig god. Pigerne lader til at være glade for udenbys input i det lille samfund, og der var generelt mange singlepiger, der var glade for en snak.
5/6

I alt:
Hobro er hyggelig og meget overskuelig, når det kommer til nattelivet. Men netop overskueligheden er også det store minus. For i forhold til andre byer af samme størrelse er der simpelthen ikke muligheder nok.

Hotness: 76/100 grader

Web:
Buddy-hobro.dk
Trykkeriet-hobro.dk
Cafepitstop.dk
Danhostelhobro.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce