Magasinet M!

Jomfrutur i Varde

M!s nattelivspatrulje indtog Varde for første gang nogensinde

Jomfrutur i Varde

Det er første gang nogensinde, M!s nattelivspatrulje gæster Varde - og det beklager vi. For hverken damerne eller diskotekerne har fortjent at vente ti år på vores besøg. Vi kommer i hvert fald snart tilbage!

HAVANA: ****
HVIS DU IKKE har det sjovt på Havana, er det din egen skyld. Det forholdsvis lille diskotek er som regel fyldt til randen, men alligevel er det ikke svært at komme til hverken i baren eller på dansegulvet. Og så er der de frækkeste bartenderpiger!

BLUE BELL: ****
STORT DANSEGULV, masser af piger, to barer, og fik vi nævnt masser af babes? Blue Bell har lige præcis det, en mand er ude efter i byen. Plus strip hver torsdag. Kan klart anbefales, hvis du skulle lægge turen forbi Varde.

PIGE TIL MAND: **
DET VAR RIMELIG fifty-fifty i Varde
- måske med et lille overtal på mændenes side. Der er ingen tvivl om, at Varde ville have godt af en sygeplejerskeskole eller bare et seminarium til at spæde til på den feminine side.

SKALLERISIKO: *
ENDNU EN gang blev M!s værste frygt gjort til skamme. Vi tænkte, at Vestjylland var lig med sure, københavner-hadende fiskere. I virkeligheden er de flinke og rare, som dagen er lang. Vi så i hvert fald ikke noget ballade.

BABERATING: ****
DET ER LIDT som i From Dusk Till Dawn. Der er røde, hvide, gule, sorte og faktisk også orange piger i Varde. Og fælles for dem alle er, at de er rigtig dejlige at kigge på. Og søde at snakke med.

SCOREMULIGHEDER: **

HVIS VI SKAL komme med lidt ris til Varde, er det her. Stort set alle de søde piger, vi mødte, havde enten kæreste på, var på vej til at score eller bare slet ikke interesserede i den slags engangsfornøjel-ser, man kan have med mennesker, der kommer langvejs fra.

I ALT: ****
SELVOM DET er ret svært at score i Varde, er byen absolut en bytur værd. Pigerne er søde og alligevel villige til at snak-ke, barerne er i topkvalitet, og det er nemt at udforske alle byens steder på en enkelt aften. Det er også imponerende, at en by af Vardes størrelse kan have tre diskoteker, der alle er fyldt.

WEBADRESSER:
www.arnbjerg.dk
www.2party.dk
www.bluebell.dk
www.varde.havana.nu

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce