M! på festival i Nordsjælland: Rosévin og pastelfarvede skjorter med opsmøg
Første dag på Musik I Lejet er overstået, og vores udsendte kan nu berette om, hvad i alverden den der festival på en nordsjællandsk strand går ud på.
Torsdag morgen pakkede vi bilen med alverdens nødvendige og unødvendige remedier til det hårde camping-liv og satte vi GPS'en mod Musik I Lejet.
Vi havde dog ikke spændt fire cykler bag på bilen, og til det kan jeg da lige knytte en kommentar med det samme; for festivalen hedder godt nok bare "Musik I Lejet", men lad os være ærlige, titlen burde I virkeligheden være "Musik I lejet - tag en freaking cykel med".
Vi fik tiltusket os en teltplads og efter at have sat Harald Nyborgs bedste igloo-telte op, var vi klar til at afsøge området.
Festivalen ligger ned til stranden og med 27 grader og bagende sol er det ikke en decideret dårlig beslutning, der er blevet taget I tidernes morgen.
Festivalen
På stranden vrimler det med varme mennesker og årets damemode er tilsyneladende bare kasser. Ingen klager herfra.
Pigerne er godt nok ikke meget for at få taget billeder, men I kan vel forestille jer det - det er bare kasser, som vi kender det.
For at slå en sløjfe på vores lille gåtur ville vi lige besøge festivalpladsen og få sonderet terrænet.
Her går det så op for os, hvorfor der er vrimler med cykler i området, for der er voldsomt langt derhen - og som bekendt betyder det ofte, at der også er voldsomt langt hjem igen.
Maden
Vi besluttede at tanke op på mad inden vi skulle på vandretur mod campingpladsen igen og på det område er der dæleme gjort noget ud af det.
Musik i Lejet kører et tema, der tilsyneladende er Papir-øens rige fætter. Med tartar, blåmuslinger og håndpillede rejer på menuen, så står maden perfekt en polo fra Ralph Lauren.
Musikken
Efter at have bundet sløjfe på vores vandretur lå alle inde med milde kramper i bentøjet, som vi valgte at kurere med lige dele rosé og gin.
Undertegnede formåede endda at spilde så meget gin & tonic på sin blazer, at vi resten af natten blot kunne slikke mig på tøjet, hvis vi var ved at blive ædru igen.
Vi gik igen mod festivalpladsen, og turen virkede som altid kortere med en ordentlig Børge på.
Klokken havde ramt 21.30 og Phlake gik på den store scene.
Hvis man ikke lige har fået fat i, hvem det er, så er det den nye "Lukas Graham" - og det er godt. Der var liv og glade dage.
Efter en kort pause var det tid til, at Sivas skulle spille op. Han havde efterladt enhver form for attitude i København og det gjorde det nok lettere for ham ikke at græde af grin over at skulle stå og råbe "JEG RYGER FOR AT GLEMME MINE PROBLEMER", for en flok, der blev født ned i armene på en au pair-pige.
Publikum begyndte at kede sig, og det betyder på en festival som bekendt, at de begynder at stå og fise lidt under koncerten. Der var brug for noget andet.
Både Hans Philip fra Ukendt Kunstner og Kesi havde dog heldigvis alligevel ikke haft noget at lave den aften, så de var taget med for at lægge lortet ned - og som sagt så gjort.
Klientellet
Det kan være svært at vurdere, hvor gamle festivaldeltagerne er, men der laver Sivas alligevel et snedigt move. Han kalder lige ud, at alle de unge skal få hænderne op.
Ifølge den optælling snakker vi cirka 50 procent unge og 50 procent gamle, men undertegnede snød måske lidt, da jeg stak hænderne mod skyerne - så andre har muligvis lavet samme trick.
Samlet vurdering efter første døgn
Musik i Lejet er den rige dreng i klassen, og man kan ikke gå fire meter uden at støde ind i pastelfarvede skjorter med opsmøg på ærmerne, men det gør ikke noget.
Programmet er upcoming-navne med et twist af Sivas uden alt det sjove.
Slutteligt er der kun én ting at sige "Musik i Lejet - tag en freaking cykel med"
