MMM.DK-REDAKTIONEN 

Digitalredaktøren

 

Navn: Esben Skrumsager

Mail: [email protected]

Stilling: Digital redaktør på mmm.dk og bilmagasinet.dk

Hvorfor elsker du dit job? Fordi jeg har nogle relativt interessante kolleger, som gør det til en fest at gå på arbejde. Og så er det jo heller ikke helt skidt at få penge for at se på (og skrive om) kvinder og biler. Dog sjældent i kombination – hvilket passer mig glimrende.

Yndlingsfilm: Blinkende Lygter (2000), Skyfall (2012) og Django Unchained (2012).

Yndlingsgadget: Mine trådløse earbuds fra Jabra. De er praktiske, leverer en lækker lyd og kan måle pulsen i øret, så jeg slipper for pulsmåleren på brytkassen, når jeg triller en tur på racercyklen.

Yndlingsbabe: Kate Upton gør det sgu godt. Men jeg har også lidt et crush på Pernille Rosendahl, uden at jeg nødvendigvis vil kategorisere hende som en babe.

Det dummeste, du har gjort i en brandert?: På vej hjem fra en fugtig fodboldkamp kom vi til at snuppe vi en palle toiletpapir på en tankstation, som vi læssede ind i bilen. De efterfølgende par timers køretur gik med at rulle alle toiletrullerne ud, så hele kabinen var proppet med papir, og til sidst var det kun chaufføren, der kunne se ud ad forruden. Det gav ømme håndled, og det tog en evighed at gøre bilen ren for støv og papirfnuller efterfølgende.

Hvad skal alle mænd vide?: Den uskrevne regel om sex på første date er ekstremt overvurderet. Go for it.

Hvem ville du helst møde i en kamp på liv og død?: Chili Klaus. Dels fordi han er lidt irriterende, men mest fordi det ville blive en viral succes, hvis folk kunne se ham ligge helt rød i hovedet på gulvet og knipse.


Digitaljournalist

Jakob Flarup

Navn: Jakob Flarup

Mail: [email protected]

Stilling: Journalist på mmm.dk. 

Hvorfor elsker du dit job? Fordi jeg får lov til skrive en masse om det, jeg allerbedst kan lide i hele verden; nemlig bacon.

Yndlingsfilm: Requiem for a Dream (2000), Lost in Translation (2003) og Sunset Blvd. (1950)

Yndlingsgadget: Min kaffekværn. Der er intet som duften af friskknuste kaffebønner.

Yndlingsbabe: Scarlett Johansson (og min kæreste selvfølgelig)

Det dummeste, du har gjort i en brandert?: Engang faldt jeg ned fra en gravemaskine og slog mig selv bevidstløs. Da jeg vågnede med en stor forsamling stående rundt omkring mig, blev jeg sur på hende, der sagde, jeg skulle vente på ambulancen, som ellers lige var rundt om hjørnet. Så tog jeg på Escobar (Aarhus) og købte to fadøl.

Hvad skal alle mænd vide?: At der kun er ét fodboldhold i Danmark: HEEEEEEEESTENEEEEEEEEEE! Eller det skal alle bare vide.

Hvem ville du helst møde i en kamp på liv og død?: Chuck Norris. Mest fordi at jeg så ville blive kendt. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste