Magasinet M!

10 sindssygt unødvendige facts om sex du alligevel ikke vil være foruden

Der findes et utal af virkelig mærkelige facts om sex. Her er 10 af dem.



I en ny bog kaldet The Sex Effect skriver Ross Benes om forholdet med sex og vores samfund. Det har krævet en del research, hvilket selvfølgelig har resulteret i nogle ufattelige sjove og mærkelige facts om emnet.

Så læn dig godt tilbage, og indtag denne portion af vanvittig og sikkert fuldstændig unødvendig viden omkring sex.

1. Corn Flakes og Graham Crackers blev opfundet for at stoppe onani

Iværksætterne Sylvester Graham og John Harvey Kellogg var begge evangelister, som mente, at sex skulle undgås. Kellogg gav den alt, hvad han havde, og foreslog, at karbolsyre skulle hældes ud over følsomme kønsdele på seksuelt ophidsede børn.

De to mænd var så ekstreme, at de til sidst opfandt deres egen morgenmad, fordi de havde fået den opfattelse, at hvis børn spiste majs med mælk på, ville det stoppe dem fra at onanere.

Senere hen, hvor andre overtog forretninger for de to iværksættere, blev der tilføjet sukker for at øge produkternes kommercielle niveau, hvilket virkelig pissede to de fanatikere af. 

2. Læger brugte frimærker til at undersøge rejsningsproblemer

Der findes flere forskellige ting, der kan forhindre os mænd i at få rejsning. Hvis problemerne er psykisk, .

En af måderne, hvorpå lægerne testede, om patienterne kunne få natlig erektion, var ved at pakke sjoveren ind i en rulle af frimærker. Hvis patienten fik erektion om natten, ville rullen være ødelagt - hvis ikke, betød det, at manden var impotent. 

ANNONCE
10 sindssygt unødvendige facts om sex du alligevel ikke vil være foruden

3. Vibratorer blev opfundet for at kurere hysteriske kvinder

I midten af 1800-tallet blev irritable kvinder diagnosticeret med en sygdom kaldet 'hysteri'. Og da onani var ilde set, skulle kvinderne forbi lægen, der måtte massere kvindernes underliv i håb om, at det ville kurere 'hysteri'.

Da massagen kunne tage op imod en hel time, opfandt lægerne vibratoren for at gøre processen en hel del hurtigere, så de ikke skulle stå med det "hårde" arbejde.

4. Amerikanerne ville bygge en bombe, der kunne gøre soldater til homoseksuelle

I midten af 90'erne foreslog militante forskere, at man byggede en ny bombe, der kunne dumpe feromoner (stof, der udskilles fra organismer til omgivelserne i meget små mængder) ned over fjenden, som skulle kunne gøre dem seksuelt attraktive over for hinanden. Kemikaliet skulle virke ved berøring af huden, hvorefter det skulle gøre soldaterne homoseksuelle.

I sidste ende blev foreslaget afslået. Regeringen mente ikke, at prisen på de 52 millioner kroner var pengene værd. Bomben går nu under navnet "Gay Bomb", og vandt i 2007 en Ig Nobel Prize, som er en pris, der bliver givet til forskere for at forfølge fuldstændig meningsløs forskning.

5. Forskere kunne ikke finde mennesker, der IKKE så porno til en undersøgelse

Det lader til, at størstedelen af verdens befolkning åbenbart ser porno. Forskere fra University of Montreal, Canada, ville undersøge, hvor mange mænd i midt-tyverne der ikke så porno. Det viste sig at være sværere end som så.

- Vi startede vores undersøgelse med at finde mænd i midt-tyverne, som ikke havde set noget porno. Vi kunne bare ikke finde nogen, fortalte en af forskerne

6. P-pillens fader lærte den katolske kirke omkring 'rytme-metoden'

Måden, som mange kvinder benytter prævention på i dag, er indirekte blevet påvirket af en gammel katolsk lærdom. John Rock, der er medudvikler af p-pillen, var en troende katolik, der åbnede den første klinik i Boston, hvor 'rytme-metoden' kunne læres.

Da kirken allerede havde godkendt 'rytme-metoden', brugte John sin fantastiske logiske sans og designede p-pillen omkring den tyve-otte-dags cyklus, der skulle efterligne kvindens menstruationscyklus. Målet var at gøre det så naturligt som muligt, så chancen for, at kirken ville godkende pillen, var så stor som mulig.

Selvom den katolske kirke er kraftigt imod p-pillen, bliver den stadig brugt af mange katolikker.

7. Amerikanernes telefonsex betalte nyt telenetværk i fattigt land

Den amerikanske kongres vedtog i 1987 en lov, der ulovliggjorde uanstændige telefonopkald. Pornoopkald, telefonsex osv. tilhørte kategorien 'uanstændige opkald', og derfor søgte disse kommunikationsvirksomheder til andre lande.

Ifølge den juridiske analytiker Frederick Lane blev der i 1993 købt for cirka 52 millioner kroners telefonsex, der blev viderestillet til São Tomé. Den lille øs regering brugte pengene til at bygge et helt nyt telenetværk, der kom alle øens beboere til gode.

Så ved at forsøge at lukke ned for amerikanernes telefonsex-vaner sendte kongressen bare indirekte penge videre til mindre nationer. Klogt eller dumt?

8. Muslimske prostituerede bliver gift flere hundrede gange

I få muslimske lande er midlertidige ægteskaber tilladt. Og nogle udnytter den lovgivning således, at de kan få seksuelle ydelser, der ellers ville være syndige. Epidemiolog Elizabeth Pisani forklarer, at grundet disse midlertidige ægteskaber har hun mødt prostituerede, der har været gift hundredvis af gange.

- Muslimske klienter bliver gift med den prostituerede for derefter en time efter at blive skilt igen. Fordi de er gift, når de har sex, er det ikke en aktion, der er ilde set i religionen, skriver Pisani.

9. I tidernes morgen kastrerede præster dem selv

En af de første regler, der kom fra det katolske kirkes økumeniske råd, var, at de, der kastrerede sig selv, skulle fratages deres præstedømme. En første-regel, der virker noget besynderlig og rejser det store spørgsmål om, hvor mange præster som har haft køkkenkniven i hånden i tidernes morgen?

10. Dengang, hvor en læge 'flashede' sin diller ved en konference

Forskeren Giles Brindley skabte en del opmærksomhed ved en urologi-konference i 1983. Giles forskede i impotens, hvor han ville vise, at hans alder ikke gjorde det umuligt at få rejsning. Han ville derfor demonstrere, hvor effektive indsprøjtede midler var mod impotens.

Giles gjorde derfor det, som alle midaldrende mænd ville gøre. Han sprøjtede sit eget 57-årige legetøj med hjælpemidler, hvorefter han smed bukserne midt på scenen og meget stolt fremviste sit erigerede lem.

- Jeg undrede mig over, hvorfor den utroligt velbegavede mand gav sit foredrag i joggingbukser. Lidt efter trådte han væk fra podiet. Han gik stolt derfra med en meget stor og meget erigeret penis, fortalte en konferencegæst til Fortune.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce