© iStock

7 fødevarer der gør dig til en knaldegud i sengen

Og det er nødvendigvis ikke grøntsager.

14. august 2017 af Anders W. Vorup


Nu er det med at spidse ører eller tage din læsebriller på, alt efter hvorvidt mor stadig læser op for dig eller ej. Der findes nogle magiske fødevarer, der kan hæve dit lagengymnastiksniveau fra godt til legendarisk.

Ifølge Charlie Turner og Lee Foster, der er ejere af Neat Nutrition, findes der forskellige naturlige fødevarer, som kan give dig og din bedste ven et enormt boost.

Her får du hele syv af slagsen:

1. Mørk chokolade

Ja, det er ikke engang løgn. Den lækre, lille snack viser sig at være meget mere brugbar end først antaget. For det første øger mørk chokolade dit niveau af serotonin og dopamin, hvilket er de to stoffer, som får dig til at føle dig mere glad, mere sexet og mere i stemning.

Derudover øger det også blodtilførslen ved at få blodkarrene til at slappe af, hvilket er essentielt for en endnu hårdere stådreng. En stådreng, som både du og den langhårede har brug for. 

2. Nødder

Endnu en snack, der er bedre end først antaget. Mandler, paranødder, valnødder og jordnødder er alle gode for din sexlyst og går direkte efter at slå impotens ihjel. Det skyldes, at de alle indeholder hormonregulerende stoffer.

3. Hvidløg

Den er selvfølgelig umenneskelig grum for din ånde, og du har med garanti behov for et arsenal af Stimorol-tyggegummi, men det er en lille pris at betale for en velvoksen penis.

Hvidløg indeholder en stor mængde af stoffet allicin, hvilket har tonsvis af sunde fordele. Det vigtigste i den her sammenhæng er dog, at det øger blodets kredsløb, hvilket igen er godt for din erigerede lillemand.

4. Broccoli og selleri

Den her lyder måske lidt kedelig, men den er trods alt stadig på listen, så spis du bare op. Selleri indeholder en god portion af hormonet androstenon, hvilket findes i sved og desuden også tænder kvinder (af en eller anden årsag).

Broccolien hjælper til med at fjerne overskydende østrogen, hvilket du selvfølgelig allerede ved er det kvindelige kønshormon. Ved at fjerne østrogen vil dit testosteronniveau skære endnu mere igennem og derved skyde din sexlyst i vejret.

5. Fisk

Fisk indeholder store mængder af B-vitamin, der er virkelig, virkelig godt for din penis. B3-vitamin står for anaerob metabolisme, hvilket - igen igen - øger blodgennemstrømningen.

Er du derimod ikke så meget til fisk, kan fiskeolie anbefales. Vitaminerne har samme effekt, uanset hvordan de bliver indtaget.

6. Valleprotein

Din protein-shake er essentiel for din testosteronproduktion, hvilket selvfølgelig betyder, at du fremadrettet altid skal have en protein-shake med mørk chokolade stående nær sengen. Morgen, middag og aften, og så forsvinder begrebet ’slap’.

7. Havregryn

Ifølge en undersøgelse fra San Fransisco Institute for Advanced Study of Human Sexuality havde mænd, der inkluderede havregryn i deres daglige måltid i 8 uger, et langt større sexdrive sammenlignet med mænd, der ikke inkluderede havregryn.

Hvorfor? Havregryn indeholder ting, der øger dit testosteronniveau, hvilket samtidig også øger din sexlyst. Du er en macho-mand!

Har du fundet indkøbssedlen frem?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste