Magasinet M!

Alt du skal vide om lingeri

Kvinder har båret undertøj, der støtter, skjuler eller fremhæver deres gudgivne talenter så langt tilbage som 3.000 år før Kristi fødsel. Men hvordan finder du selv rundt i undertøjs-junglen, når du skal købe frækt lingeri til kæresten?



Alt du skal vide om lingeri
Lingeriets historie

 

16.-18. århundrede
"Just hold on and suck in." Korsettet har spillet en fremtrædende rolle i kvinders intime garderobe i flere århundreder, og er en tendens, der kan spores helt tilbage til det 1500-tallet. I middelalderen, hvor kvinderne brugte løse kjortler under kjolerne, blev det moderne at konstruere kroppen efter devisen: flad mave og flade bryster, da det var mest praktisk for det daglige arbejde. Stivede korsetter var hjælpemidlet, og datidens ungmøer stiftede tidligt bekendtskab med det indsugende redskab.

 

19. århundrede
En smal talje var i det 19. århundrede så begæret blandt kvinder, at snørehullerne på korsettet blev udskiftet med metal, så der kunne strammes yderligere, uden risiko for, at stoffet gik i stykker. Effekten var tydelig - en talje kunne reduceres med op til 10 centimeter. Sidst i det 19. århundrede blev det moderne med kjoler, der viste kroppens naturlige former, og sammen med en bølge af læger, der advarede imod skadelige virkninger på kroppen ved at snøre korsettet så stramt, var der en undertøjsrevolution i snarlig sigte.

 

20. århundrede
Herminie Cadolle skiller I 1889 korsettet ad og skaber dermed den første, moderne brystholder. Opfindelsen bliver fremvist ved verdensudstillingen i Paris, og i årtierne derefter gør udviklingen store ting for kvinderne. Underbukser bliver udviklet fra datidens halvlange vide bukser uden bund til at få indersømmene syet sammen for derefter at blive korte, vide shorts. Det er dog først i 1970'erne, at trusser af bikinitypen bliver almindelig udbredte.

ANNONCE
Alt du skal vide om lingeri

 

1930'erne
Hvor bh'en i begyndelsen kun bliver brugt til at flade barmen ud, er det i 1930'erne tid til, at kvinderne må være individuelle. I 1935 indfører den amerikanske korsetfabrikant Warner Brothers således skålstørrelser fra A til D. Bh'en har nu til opgave at støtte og fremhæve attributterne, så vi mænd også kan være lidt med.

 

1950-1989
I 1950'erne er idealet høje, spidse bryster - en mode, der især bliver vist frem af stjerner som Elisabeth Taylor og Brigitte Bardot, og som helt aktuelt kan nærstuderes i den geniale tv-serie "Mad Men". Bh'erne bliver polstrede, nogle endda oppustelige, i kampen om at nå det perfekte look. Da 1980'ernes fitnessbølge rammer masserne, får lingeriet et mere sporty look med masser af det nye materiale lycra. Også G strengen får sin storhedstid som tilbehør til stramme bukser, mens korsetterne igen får nyt liv. Denne gang efter kvindens eget ønske - for at udstille og ikke indsnøre.

 

1990-2014
Den fantastiske Wonderbra, som er en speciel udgave af push-up-bh'en, stormer frem i 1990'erne. Komforten krydret med et enkelt design, og fremhævelse af formerne vinder stadig større indpas, og i dag er de mest populære lingeri-farver lilla, blå og syrenfarvet (det er også en farve, ja.). Der er fokus på komfort og enkelthed i designet, og det er op til kvinden selv, om hun vil skjule eller fremvise sine attributter for andre ved hjælp af sit undertøj. Who run the world?

ANNONCE
Alt du skal vide om lingeri
Hvad står G-streng for?

G strengen er noget nær den perfekte opfindelse. Beklædningsgenstanden, der efterlader lige præcis nok i fantasien til at ville se mere, har ikke nogen officiel historie, men derimod findes der en del teorier om dens oprindelse. Dem har vi kigget nærmere på.

Lovligt strip
Det siges, at stripperne i 1930'ernes USA skulle kunne vise så meget af deres dansende kroppe, som muligt, uden at være decideret nøgne. Derfor blev en tidlig udgave af G strengen, der dækkede missen og måsen, indført. Beklædningsgenstanden blev døbt en 'Government-string', fordi det var lovkrav og dette blev så til 'g-string.'

 

Inspiration fra Asien
En anden lidt mere fjern teori går tilbage til sumobrydningens stigende popularitet i den vestlige verden, hvor sumobrydere som bekendt bærer en beklædning, der i høj grad ligner en G streng. G strengen siges derfor, at være en stærkt modificeret udgave af brydernes beklædning. Vi synes dog klart bedre om at google 'stripper g-streng' end 'sumo wrestling outfit' her på redaktionen, så vi hepper på den første teori!

 

Gigantens bud
Triumph, som beskæftiger sig med produktion af undertøj til kvinder kan dog fortælle, at G'et er en forkortelse for Goodies. 'Goodies' var betegnelsen for nogle dansepiger, der optrådte på de mere pikante natklubber i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Det var disse dansepiger, der var de første til at optræde i en g-streng, og derfor var det altså dem, der lagde navn til den famøse streng.

 

Manden med svarene
G strengen blev dog først rigtig populær i 1970'erne og 1980'erne, da tøjdesigneren Rudi Gernreich i 1974 "opfandt" G strengen til brasilianske dansere, og den var altså ikke længere forbeholdt de amerikanske strippere. De europæiske kvinder fik først i 1980'erne øjnene op for dette nye smarte og flotte produkt, og var især imponeret over, at man ikke kunne se en G streng igennem et par stramme bukser lige så tydeligt, som man kunne med andre trussetyper.

ANNONCE
Alt du skal vide om lingeri
Spørg pigerne

Det kan være angstprovokerende at skulle gætte sin kærestes størrelse. Men frygt ej, vi har spurgt tre lækre piger om deres bedste råd, hvis du er på udkig efter en gave til kæresten.

 

Hvad er den bedste måde at finde ud af sin bedre kærestes størrelse på?

Stine: Bare spørg. Bh og trusse størrelse kan være en jungle, selv for os piger! Så bare rolig, de fleste vil nok være indforståede med, at man som mand ikke nødvendigvis lige kan se forskellen på en 80C og en 75D.

Pernille: Han kan også finde ud af størrelsen, hvis han kigger i kærestens bh i undertøjsskuffen! Men plejer mænd ikke at være gode til at gætte pigers bh-størrelser?

Line: Nej, da jeg arbejdede i Change (undertøjsbutik, red.), kom fyrene tit forvirret ind, og kendte ikke deres kærestes størrelse. Her sammenlignede vi så med ekspedientens størrelse. Men det er vigtigt, at en fyr hellere køber en trusse-del for lille, i stedet for alt for stor. Det kan hurtigt gøre pigen lidt mopset.

 

Hvilket undertøj ville du blive glad for at få i gave?

Line: Piger elsker at få undertøj. Jeg især er vild med sæt, som passer sammen, og som samtidig er lidt frække. Sort, lyserødt eller med blonder er mine favoritter, men det er svært at skuffe, hvis man kender størrelsen og de rigtige mærker. Mine ynglingsmærker er Change, Victoria's Secret, Agent Provocateur og Hunkemöller.

Pernille: Jeg vil også blive glad for den meste slags undertøj i gave. Undtagen Sloggi! Mit yndlings mærke er dog Victoria's Secret, og så har jeg en forkærlighed for blonde-undertøj.

Stine: Hvilken pige elsker ikke nyt, lækkert undertøj? Derudover er tanken om, at en mand har gjort sig det besvær at finde noget pænt - i den rigtige størrelse - bare virkelig sød. Når jeg indimellem forkæler mig selv med nyt undertøj, plejer jeg at gå efter nogle farver, jeg ikke har i forvejen. Så hvis du alligevel har tænkt dig at lure i hendes skuffe, er det jo også noget, man kan kigge efter. Så kan du samtidig få et hint om hun er til blonder, sløjfer, mønstre eller noget helt andet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce