Disse mænd laver "kunst" ud af deres dick pics

NSFW: Penisser kan forekomme i artiklen her.

26. juni 2017 af M!


De fleste piger giver ikke meget for, når du sender dem billeder af din pikkemand. De har ikke bedt om det, men alligevel vælger du at sende et snapshot af din skæve kalorius. Der er altså kun begejstring at spore hos de færreste. Men vi mænd er ligeglade. Vi bliver ved med at penisbombardere dem i håb om at få den dyppet.

Men har du overvejet, at hvis du nu gjorde lidt ekstra ud af dine dick pics, ja, så kunne det rent faktisk være, at du havde held i sprøjten. Tag eksempelvis denne mand, du nu skal møde. Han har et tumblr-site, der hedder thingsmydickdoes. En side, hvor hans penis lever sit helt eget liv ofte i form af udklædning eller grafisk udsmykning. På et billede tager Hr. Pik sig ud med Hawaii-skjorte og solbriller, mens den på et andet ligner en aflang version af BB-8 fra Star Wars: The Force Awakens. Yderligere kan du også sende spørgsmål til ejermanden – eller hans penis – da han har en brevkasse, skriver eb.dk


På en anden tumblr-side, drawingsofdicks, tegner en anden mand ved navn Chris de pikke, han modtager uopfordret på dating-appen Grindr – de homoseksuelle mænds svar på Tinder. Og så er der Reddit-brugeren wackyg, der blandt andet har klædt sin javert ud som Donald Trump samt tegnet frøen Kermit fra The Muppets på sit penisbillede.


Ja, der er rig mulighed for, at pigerne i det mindste trækker en smule på smilebåndet, hvis bare du gør lidt ekstra ud af dine pik-billeder. Så kan de i hvert fald se, at du har humor.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste