Emilys ophidsede elsker skubbede for hårdt - pludselig var buttpluggen væk

Det kan jo ske for selv den bedste!

11. juli 2017 af M!

Vi har før hørt skrækhistorier om folk, der på mærkværdig vis er endt med noget voldsomt oppe i endetarmen – enten via en ”uskyldig” sexleg eller blot ved at have været ualmindeligt dumme. Kvinden, du nu skal møde, hører efter vores mening til begge kategorier. Altså, okay, vi taler om en ganske almindelig hed elskov, hvor hun ender med en buttplugg oppe i hul nummer to. Men vi mener nu også, at hun er ret dum. Ikke fordi hun har gjort noget forkert, men fordi hun har valgt at stå frem med sin historie – hva’ vil hendes mor ikke tænke?

Anyway, 20-årige Emily Georgia (ikke hendes fulde navn) blev nemlig for nyligt hastet til hospitalet, hvor hun var tæt på at ende (hø hø!) med stomipose, efter at et sexlegetøj i stål havde sat sig fast i enden af hende under en omgang sex med en mand. Og det har hun altså nu valgt at tale ud om over for netmediet Metro.

Episoden skete tilbage i marts, hvor Emily havde taget en fyr med hjem.

- Vi besluttede os for at bruge buttpluggen – det havde jeg aldrig prøvet før, siger Emily, der bor i East Preston, West Sussex, England, til Metro.

Hun fortsætter:

- Jeg tror, at han blev lidt for opstemt og formåede altså at skubbe hele legetøjet derop. Og så var den væk.

Emily begyndte at panikke og fortalte fyren, at hun blev nødt til at tage på hospitalet. Men fyren sagde bare, at den skulle komme ud naturligt, og forlod derefter Emily, da han ”skulle arbejde tidligt” den følgende dag.

- Min roommate troede ikke på mig til at starte med, men da jeg blev oprevet, indså hun, at jeg ikke tog pis på hende, siger Emily.

Parret skyndte sig på hospitalet, og på skadestuen beskrev hun over for receptionisten, hvad der var sket. Vel at mærke på et stykke papir.

- Jeg ville ikke sige det højt, så hele hospitalet kunne høre det. Receptionisten fortalte mig, at det sker oftere, end man skulle tro, og at hun havde hørt om det, der var værre, siger Emily.

Herefter fik hun taget et røntgenbillede, som viste, hvor langt oppe buttpluggen sad.

- Jeg ventede i tre timer. Og da var det begyndt at gøre rigtig ondt. Jeg havde troet, at de kunne fjerne den manuelt, men da jeg så røntgenbilledet, indså jeg, at det kunne de måske ikke, og hvor farligt det egentlig var, siger Emily.

Hun kunne blive opereret den følgende dag. Her fortalte læger, at hvis ikke de kunne trække den ud gennem rektum, ville de være nødsaget til gå ind igennem tarmen, hvilket i værste fald kunne betyde, at Emily skulle have en stomipose i minimum seks måneder.

- Da de sagde ordet ’stomipose’, blev jeg selvfølgelig knust. Jeg er kun 20 år gammel, siger hun.

Heldigvis gik det ikke så slemt. Og efter en timelang operation, hvilket involverede et kamera inde i Emily, kunne de alligevel fjerne buttpluggen manuelt. Herefter tilbød sygeplejerskerne Emily at beholde legetøjet, hvilket hun takkede ja til.

- Da jeg vågnede, ville jeg bare gerne sove igen. Jeg havde ikke lyst til at kigge ned på min mave, hvis de havde været nødt til at skære den op for at fjerne sexlegetøjet. Men da det ikke var tilfældet, gættede jeg på, at det var lykkedes dem at fjerne det manuelt´, siger hun.

Grunden til, at Emily har valgt at stå frem, er, at hun ønsker at gøre opmærksom på, at det kan være farligt, og at andre, der måske står i samme situation, bør søge lægehjælp med det samme.

- Det er ikke så pinligt, som det lyder. Folk på skadestuen ser ting som disse hele tiden og har set folk med værre ting i numsen. Hospitalspersonalet var fantastiske. De var så sjove og gjorde mig ikke på noget tidspunkt utryg. Det er derfor, jeg finder det så let at tale om, slutter Emily.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste