Magasinet M!

Frække billeder - sådan!

Sådan tager du frække billeder af din kæreste



Frække billeder - sådan!

Af: Morten Greve  

Det er ikke nogen hemmelighed, at mænd godt kan lide en lækker pige i et pikant billede. Billederne du ser i M! er taget af professionelle fotografer med mange års erfaring, men måske vil du gerne gøre fotograferne nummeret efter - hvis ikke professionelt så på amatørbasis.

Der er mange forskellige grader frække billeder, som du kan lave med din yndlings-model, og hvis du følger vores grundlæggende tommelfingerregler, så skal det nok blive en sjov og sexet oplevelse for jer begge.

Vær enige
Før du laver den store investering i lys, kamera og computer for at forevige din weekendkæreste, så vær sikker på, at hende, du gerne vil fotografere, er med på legen. Det første forsøg på at lave frække billeder er en pikant, men også lidt skræmmende oplevelse, så derfor er det hende, der styrer spillet og ikke dig. Det er hende, der bestemmer grænserne og hende, der bestemmer, hvor dine negativer eller dit memory-kort skal ende op - på din harddisk eller i helvedet for døde memory-kort.

Opfør dig ordentligt
Din kommende nøgenmodel deler et af sine mest intime øjeblikke med dig. Opfør dig derefter. Vis ikke billederne til andre med mindre du har fået helt klar tilladelse af pigen. Det gælder både dine nære venner og dine Internet-venner i Thyborøn.

Hav udstyret i orden
Du behøver ikke lægge titusindvis af kroner for at tage et godt billede, men du skal have et fornuftigt kamera, der ikke får din model til at ligne en sibirisk købekone. Hvis du skal lave pænere fotos anbefaler Thomas Dahl, der bl.a. fotograferer vores Cyberbabes her på MMM.dk: "Undgå den indbyggede flash i dit kamera, benyt dig af dagslyset fra et stort vindue eller gå udendørs". Når det er sagt, så indendørs flashfotografi sin egen direkte charme, der giver det en rå amatør-kvalitet. Det får ikke din pige til at blive smuk, men det kan være sexet alligevel. Hvis du har et kamera, der er godt til at fotografere i mørke, så kan du også lyse billederne op med levende lys. Det er både varmt og hyggeligt og lyset er ikke så nådesløst, hvis din model har et par fysiske små-skavanker.

Brug et rigtigt digitalkamera - det kan godt være, at din mobiltelefon får dine syv cm glædespølse til at gå fra cocktail til frankfurter, når du stiv-mms'er hende, men gør pigen og dig selv den tjeneste at gøre bare en lille smule ud af billedkvaliteten, når det er hende, du tager billeder af.

Skab en god stemning
Levende lys kan ikke bare give spændende lys, men skaber også god stemning. Og god stemning er meget vigtigt undervejs. Du kan også sætte noget sexet musik på og sørge for lidt vin, champagne plus frisk frugt. Hverken hende eller du skal dog gå amok i alkohol... det giver sjældent gode billeder.

Vis din entusiasme
Hvis det er din faste kæreste eller en anden pige, du i forvejen dypper banditten i, så er der mange spændende måder, du kan vise din *host* entusiasme undervejs, men hvis I ikke har været ude på den store ridetur, så hold dig til blot at komme med masser af ros og positive kommentarer. På samme måde så lad være med at blande dig i billederne, med mindre hun inviterer. Når du tager billeder af hende, handler det også om, at hun nyder det. Du får til gengæld måske både lov til at nyde billederne og hende, hvis du har gjort et godt stykke arbejde.

Vis det bedste
Når du tager billeder af hende, så tag masser af billeder - hellere for mange end for få. Du vil altid have en masse forbiere og det er helt normalt. Hold dig fra at vise hende alle billederne - vær et hjælpsomt filter, der udvælger de bedste billeder, som du kan vise for hende. Nogle piger kan være meget nærtagende og der er ingen grund til at spolere den gode stemning, fordi du har glemt at fokusere ordentligt på hende.

Fremhæv de allerbedste
Når din model har beundret din evne til at trykke på (hendes) knapper, så kan du give den lidt ekstra gas, ved at rette lidt yderligere på billederne, for at få endnu mere flatterende resultat. Der findes både betalingssoftware og gratissoftware, der kan bruges i den sammenhæng.
Når vi selv tager amatørbilleder i privaten, har vi det sjovt med at rode med Photoshop Express, der er en gratis pakke på nettet, som du kan justere dine billeder med. Vær dog opmærksom på ikke at dele dine billeder med verden, hvis du ikke har fået lov!

God fornøjelse!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce