Magasinet M!

Fremtidsforsker fortæller, hvordan sex og porno vil se ud i 2050 - og vi kan ærligt talt ikke vente

Bluetooth-vibratorer eller robot-sexslaver? Selvfølgelig har tanken strejfet dig: Hvordan sex og porno vil se ud i fremtiden i takt med teknologiens konstante udvikling. En fremtidsforsker har givet sit bud på det



Ian Pearson er fremtidsforsker, og ifølge ham er det, som fremtiden bringer, langt over det, vi kan forestille os. I et interview med Vice fortæller Pearson, der arbejder for kommunikationsbureauet Futurizon, at en form for "aktiv hud" eller "smart-hud" kan blive en del af ens seksualliv. Hud, der vil øge ens seksuelle oplevelser ved at forbinde nervesystemet til eksterne computer-netværk og enheder via neurale implantater.

Selvom det kun er på tegnebrættet i øjeblikket, mener Pearson, at det i 2040'erne og -50'erne vil blive muligt at optage og genafspille sine egne sexscener eller downloade porno og så aktivere følelserne fra scenen på sin egen krop - læs: Netværkssex og e-orgasmer.

"Hvis du har den kapacitet til at skabe et klimaks ved brug af en computer, kan du også skabe det for dine venner - fx vil du kunne få en orgasme på kommando ved at trykke command+shift+O, og så vil du kunne sende det til en anden person over et netværk," siger Pearson til Vice.

For at tage et eksempel vil en kvinde kunne spænde en dildo på sig selv og så rent faktisk føle, hvordan det er at være inde i en mands krop - eller i det mindste at dildoen er en del af hendes krop.

LÆS OGSÅ: Sådan her vil mennesket se ud om 1000 år

ANNONCE
Fremtidsforsker fortæller, hvordan sex og porno vil se ud i 2050 - og vi kan ærligt talt ikke vente

"Du vil have alle følelserne, der hører med, så du vil føle, at det er virkeligt. Når du så ikke gider mere, er det bare at tage den af, lægge den i skuffen, og så er du tilbage til den, du er. Så i bund og grund vil du kunne skifte køn bare ved at skifte outfit", siger Pearson.

Han forestiller sig endvidere en fremtid, hvor folk kan downloade en personlighed, der hører med til den nye karakter, de gerne vil være.

"Du vil kunne vælge at designe helt nye køn. Når du når til det punkt, vil du have alle disse nye køn at vælge ud fra, og så vil det være muligt for folk at skifte imellem dem med jævne mellemrum," siger Pearson.

Hold kæft, vi skal se meget porno, når vi går på pension, hvis det her rent faktisk bliver til virkelighed.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce