Her er den virkelige grund til at nogle piger larmer så meget under sex

Og nej, det er ikke kun, fordi det er dejligt!

29. november 2016 af Simone K. Hansen

Jeg tror godt, vi rimelig hurtigt kan blive enige om, at nogle kvinder laver nogle utroligt mærkelige og sjove lyde under sex. Af og til tænder det dig sikkert - andre gange not so much. Men hvad er den egentlige grund til, at nogle piger bare larmer lidt mere end andre?

Det har et par forskere, Gayle Brewer fra University of Central Lancashire og Colin Hendrie fra University of Leeds, forsøgt at finde ud af. I deres undersøgelse er de sjovt nok nået frem til, at kvinderne jamrer og stønner af mange forskellige årsager - og flere af dem kan nok godt være lidt hårde for jeres mandlige egoer, men videnskaben har altså talt.

I undersøgelsen blev 77 seksuelt aktive kvinder ifølge Maxim spurgt om, hvorfor de laver lyde under sex. Hele 66 procent af de adspurgte sagde, at de gør det for at fremme deres partners klimaks (AV!), og hele 87 procent sagde, at de laver lyde under sex for at booste partnerens selvværd.

- Mens kvindelige orgasmer oftest skete under forspillet, skete stønnen oftest lige før eller i det, manden kom, skriver forskerne i deres rapport og antyder altså, at kvinderne stønner og lader som om, de kommer, for at man kan føle sig godt tilpas.

Hold da op - det var ikke lige det, I regnede med at høre, hva? Så det kan du jo lige tænke over, næste gang I har sex, og hun larmer mere end en jumbojet, for måske er det et tegn på, at du gerne må speede lidt op...

Undersøgelsen viste også, at kvinder stønner, når de enten keder sig, er trætte eller føler sig ubehageligt tilpas under sex, så du bliver ekstra tændt og herved bliver hurtigere færdig. 

Men igen, det er ikke alle hendes støn, som er til ære for dig (tro det eller ej). En kvinde stønner faktisk også, når hun får en orgasme, hvilket du måske allerede ved. Så det er ikke alt sammen pure opspind! 

Det kan godt være svært for jer, kære mænd, at høre forskel på hendes stønnen - om det er noget, hun gør, fordi hun synes, du skal blive færdig, eller om hun gør det, fordi hun rent faktisk får en orgasme - no one knows!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste