Magasinet M!

Hollywoodstjerne deler tips til analsex på sin egen blog

Der er gode råd at hente, hvis du har planer om at blive universets næste stjernekriger.



Hollywoodstjerne deler tips til analsex på sin egen blog

Der findes et utal af blogs på nettet. Nogle omhandler biler, kærlighed, madlavning osv., og så er der nogle, som handler om analsex. En af disse er ejet af vores egen Mrs. Potts (du ved, hende fra Iron Man-filmene), Gwyneth Paltrow.

Og så alligevel ikke helt. Gwyneth ejer et blogunivers, hvor der findes emner fra eventyr og forskellige designservices, til hvordan du har god, men almindelig sex. Du kan med andre ord finde lidt af hvert derpå - og heriblandt en guide til analsex. Guiden er sat op som en Q&A, hvor eksperten er Paul Joannides. Han er psykoanalytiker og forfatter til bogen Guide to Getting It On!.

Hvis du spørger Paul, så bliver analsex mere og mere almindeligt. Det skyldes blandt andet, at pornoen siden 2005 har sløret forskellen på kvindens numsehul og fisse. Så bare rolig, hvis du synes, første hul fra nakken er frækt, er du langt fra den eneste.

Analsex er i de fleste tilfælde dog ikke one-night-stand-materiale, og det er der faktisk en meget klar årsag til. Det kan du blandt andet læse om på Gwyneths blog:

- En kvinde har 17 gange større risiko for at få HIV eller AIDS, hvis der går sport i 2'eren. Derfor skal partneren altid bruge et kondom og masser af creme, medmindre begge parter er to engle uden snerten af seksuelle sygdomme. Ubeskyttet analsex, uanset om det er hos homo- eller heteroseksuelle par, betegnes som dén seksuelle aktivitet med højest risiko for sygdomme, forklarer Paul.

Men derfor skal du selvfølgelig ikke skræmmes væk, og Paul er da også behjælpelig med et par gode råd, hvis du skal sikre dig, at din første omgang analsex skal være en succes.

- Det er en god idé, hvis begge parter læser godt om emnet før. Derudover er det en god idé at bruge et par uger på at hjælpe den modtagende part med at træne sine lukkemuskler, så de har nemmere ved at slappe af. Samtidig er den seksuelle kommunikation utrolig vigtig, så den ene ikke bliver tvunget ud i noget, som vedkommende ikke er interesseret i. I skal heller ikke gøre det berusede eller skæve, og så skal I stoppe, hvis det ikke føles godt eller gør ondt.

Hvem havde gættet, at du skulle modtage råd om analsex fra 44-årige Gwyneth Paltrow? Der er selvfølgelig mange flere at hente, og du kan finde dem alle lige her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce