Magasinet M!

Mød kvinderne der tjener penge på at fortælle mænd hvordan de skal spille pik

Velkommen til JOIs ("jerk off instructions") forunderlige univers. Et univers, hvor mænd får besked på, hvordan de skal onanere.



Mød kvinderne der tjener penge på at fortælle mænd hvordan de skal spille pik

"Vi vil kontrollere, hvordan du spiller den af, hvornår du spiller den af, og om du spiller den af."

Ordene kunne meget vel lyde som noget fra en 80'er-pornoparodi, men faktisk er disse ord noget, som mange mænd finder seksuelt tilfredsstillende. Velkommen til JOI-verdenen - en voksende genre både som porno og som niche-fetish.

Ifølge Broadly/Vice står JOI for "jerk off instructions". Og det er præcist det, en typisk JOI-video involverer: En kvinde, der taler ind i et POV-kamera og giver dig detaljerede instruktioner til den mandlige seer om, hvordan han skal onanere.

Nogle videoer involverer rollespil, mens andre gør onani til en leg eksempelvis ved at give "grønt lys", til at du må hive i banditten, og "rødt lys", til at du skal stoppe. De fleste JOI-videoer på internettet er lavet for næsten ingen penge - ofte i kvindens lille værelse.

Selvom det lyder niche, har JOI en stor fanskare på nettet. På sitet Reddit er mere end 28.000 personer medlem af /r/JOI-gruppen, hvor de søger specifikke videoer. Det kan eksempelvis være videoen, hvor hun fortæller dig, at du skal stramme om dine boller, eller hvor hun beder dig om at bruge en kaktus eller en ostehøvl. Ja, faktisk kan du finde et helt kartotek over tilgængelige JOI-videoer, da et Google Docs-dokument figurerer online.

ANNONCE

En af de kvinder, der tjener penge på at bidrage til den fremadstormende genre, er Miss Kelle Martina. Hun begyndte sin JOI-karriere som en tilføjelse til sit job som webcam-model. Martina fortæller til Broadley/Vice, at det er nemt, at være "ond", hvilket er årsagen til, at den form for indhold mætter internettet. Hun foretrækker derfor at kalde JOI for "en fantasi skabt med et kamera" og beskriver det som en "personlig dialog" med sine klienter. Et privat klip lavet kun til dig koster ved Martina ca. 350 kroner.

Men føler hun nogensinde, at hun er for ond, når hun når videoens ydmygelses-klimaks?

- Nej, aldrig. Det ville være ondere ikke at gøre det, siger hun til Broadly/Vice.

Nu spørger du sikkert dig selv, hvordan sådan en niche kan have vokset sig så stor. Dr. Chauntelle Tibbals, sociolog og forfatter bag bogen Exposure: A Sociologist Explores Sex, Society, and Adult Entertainment, fortæller, at tanken om, at et en person har kontrol over en anden, den underdanige, kan findes i mange andre fetish-universer.

- Men det, der gør JOI unikt, er idéen om 'instruktion', og hvordan det ændrer på skyldfølelsen i et tabubelagt emne. Det kan være, at du ikke synes, det er 'ok' at spise sæd, men at blive instrueret i at gøre det trækker på fantasier relateret til at være ude af kontrol, mens man samtidig får en stiltiende tilladelse til at udøve ens lyster, siger Tibbals.

En anden af de kvinder, der lever af at lave JOI-videoer, er Mistress T. Hun har været i universet i syv år og er en af genrens stjerner. Hun fortæller, at det er en af hendes yndlingsting at lave denne form for videoer foran kameraet.

ANNONCE

- Det er meningen, at det skal være mere intimt og interaktivt end traditionel porno, hvor folk har sex uden at kigge på kameraet, siger hun og fortsætter:

- Det er især effektivt for ensomme mænd. Det giver dem illusionen af menneskelig kontakt.

Misstress T er dog også af den overbevisning, at et overforbrug af JOI potentielt kan være skadeligt.

- Det er bekymrende, hvis unge mænd eksklusivt starter med at onanere til JOI-videoer og ikke får erfaring med sex i det virkelige liv. Så kan de blive seksuelt dysfunktionelle, da oplevelsen er meget anderledes end virkelig sex, siger hun.

Så hvis du er en af dem, der lystigt surfer rundt i JOI-universet, så gør det lige med måde, ikke?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce