Magasinet M!

Pigernes bekendelser: "Det her er den frække Lene fra i fredags, som jeg fortalte om"

Læs Lenes historie om gensynsglæden med et engangsknald og den pinlige præsentation!



Pigernes bekendelser: "Det her er den frække Lene fra i fredags, som jeg fortalte om"

En af de mest populære features i vores nu hedengangne magasin var, når pigerne krøb til korset og afslørede nogle af deres frækkeste sex-historier. Vi synes, nogle af dem fortjener et gensyn - og det her er en af dem (bragt i magasin nummer 110):

Gensyn med engangsknaldet

Jeg havde bare en helt vildt pinlig oplevelse her den anden dag... Jeg mødte en fyr, jeg havde været sammen med, på en frokostrestaurant sammen med en af hans venner. Det pinlige består så i, at han ikke bare nøjes med at præsentere mig ved navn over for sin ven, men vælger at sige "Michael, det her er hende den frække Lene fra i fredags, som jeg har fortalt dig om" - samtidig med at han sender mig det mest smørrede, liderlige smil. Og pinligt, fordi jeg ikke var ude for at spise frokost med nogle veninder, men var ude sammen med min chef og en kunde, der var meget vigtig for vores virksomhed! Så jeg sender bare ham Bjørn, som jeg har været sammen med, det mest 'jeg-slår-dig-ihjel-agtige-smil', og præsenterer så tørt ham og hans ven for min chef og kunden.

Bagefter sætter vi os ned ved vores bord, og jeg kan mærke at jeg er helt vildt rød i hovedet. Heldigvis vælger min chef at ignorere episoden, men kunden synes vist det var ret så morsomt, så da vi skal skåle, blinker han til mig og siger: "Skål på en god forhandling - og på Frække Lene!" Behøver jeg nævne, at der nu er 'lukket for det varme vand' til Bjørn?

Lene, Nyborg

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce