Pigernes bekendelser: "Jeg puttede et kondom i lommen på ham, mens jeg frækt spurgte, om vi havde en aftale i morgen"

Læs Sannes historie om, hvordan hun overraskede sin kæreste midt på skiferien.

6. oktober 2017 af M!

En af de mest populære features i vores nu hedengangne magasin var, når pigerne krøb til korset og afslørede nogle af deres frækkeste sex-historier. Vi synes, nogle af dem fortjener et gensyn - og det her er en af dem (bragt i magasin nummer 136):

Sjove ting, man kan lave i en skilift

Min kæreste og jeg var på skitur med en masse venner, og vi legede med tanken om sex i en gondollift. Så en aften, hvor min kæreste stod nede i baren og fik en øl med gutterne, sneg jeg mig tæt hen til ham og puttede et kondom i lommen på ham, mens jeg frækt spurgte, om vi havde en aftale i morgen? Han forstod straks og havde svært ved at dæmpe sin begejstring. Næste eftermiddag så vi vores snit til at udføre vores fantasi. Min kæreste fakede en mindre skade, og jeg sagde til de andre, at de bare kunne tage liften op og vente. Vi fik en lift for os selv, det mest nødvendige skitøj røg af, og min kæreste tog mig bagfra svævende i en lift med udsigt over de østrigske bjerge. Det var total frækt og spændende at tænke på, at personerne i de nedadkørende lifter muligvis ville få sig en overraskelse. Vi fik tøjet på og steg af liften på toppen, hvor vores venner ventede. En af mine veninder kiggede på mit tøj, der åbenbart ikke var kommet helt på plads og spurgte mig med det samme, hvad fanden vi havde lavet...? Tja, mit smil fortalte hende vist alt!

Sanne, København

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste