© iStock

Pigernes bekendelser - overarbejde på den fede måde

Læs, hvorfor Trine pludselig er blevet lidt gladere for at gå på arbejde.

7. juli 2017 af M!

En af de mest populære features i vores nu hedengangne magasin var, når pigerne krøb til korset og afslørede nogle af deres frækkeste sex-historier. Vi synes, nogle af dem fortjener et gensyn - og det her er en af dem (bragt i magasin nummer 115):

Overarbejde på den fede måde

Jeg har igennem længere tid haft en flirt kørende med en kollega, og sidste mandag - inden fredagens længe ventede firmafest - begyndte vi at sende småfrække mails til hinanden og flirte henover bordene i kantinen.

Om torsdagen havde jeg noget overarbejde og besluttede mig for at blive på kontoret for at få det færdigt. På et tidspunkt var jeg ude på lageret for at hente nogle klips, og lige som jeg vendte mig for at gå, stod min flirt foran mig! Han så overrasket ud, og befippet som jeg var, smilede jeg bare til ham og gik videre. Men på vej ned ad trappen tænkte jeg alligevel, at det var sgu for åndssvagt. Så jeg tog en dyb indånding, vendte om og gik direkte tilbage og kyssede ham! Først blev han helt paf, men der gik ikke mere end to sekunder, før han kyssede tilbage. Snart stod vi og tog vildt på hinanden, og det endte faktisk med, at vi bare lagde os ned på nogle store papkasser og havde sex! Fredag endte vi på et af toiletterne til firmafesten, og i denne uge har vi lavet frække planer over mailen for de næste steder, vi skal dyrke sex... Mit job er pludselig blevet meget sjovere!

Med venlig hilsen 
Trine, Aarhus 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste