© iStock

Pigernes bekendelser: "Vi udvekslede nogle virkelig frække og ret ekstreme fantasier"

Ikke alle frække historier ender lige godt. Læs en fantastisk, men også uheldigere en af slagsen.

19. maj 2017

En af de mest populære features i vores nu hedengangne magasin var, når pigerne krøb til korset og afslørede nogle af deres frækkeste sex-historier. Vi synes, nogle af dem fortjener et gensyn - og det her er en af dem (bragt i magasin nummer 109):

PINLIGT GENSYN...

Jeg havde igennem et stykke tid skrevet sammen med en fyr på scor.dk, hvor vi havde udvekslet nogle virkelig frække og ret ekstreme fantasier. Herefter udvekslede vi også billeder og talte i telefon sammen, inden vi omsider aftalte at mødes hjemme hos mig. Vi havde på forhånd aftalt, hvad der skulle foregå, og jeg var tændt, nærmest inden han overhovedet havde ringet på døren. Det endte da også med at blive så vellykket en aften, at han blev hele natten og først tog hjem næste dag ved to-tiden. Vi nåede at have fuldbyrdet samleje hele syv gange - på alle leder og kanter, og over det meste af min lejlighed. Og eftersom vi på forhånd havde aftalt, at det kun skulle være den ene gang, havde jeg givet den fuld gas og både stønnet, skreget og talt dirty som en havneluder.

Så da han halvanden måned senere trådte ind ad døren på min arbejdsplads, blev jeg ærlig talt noget paf! Han blev også selv temmelig paf, men hilste pænt og gav mig en krammer. Åbenbart skulle han hente min kollega Thomas, som åbenbart var en af hans venner, til frokost ude i byen.

Den næste time sneglede sig af sted, men lige så snart Thomas kom tilbage fra frokost, kunne jeg se det på ham med det samme: Han vidste alt! Der var intet at være i tvivl om, og bare hans ansigtsudtryk, da han kiggede på mig, sagde det hele. Shit!

Siden da har vores kollegiale forhold været noget anstrengt, og jeg kan stadig krumme tæer ved tanken om, at han ved alt om, hvordan jeg er i sengen, og hvilke lyde jeg kan komme med...

Karina, Gentofte

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste