Magasinet M!

Så mange års sexvideoer ligger der på Pornhub - og sådan vinder du et gratis premium-abonnement

Pornhub er netop fyldt 10 år. Derfor udlodder sitet 100 gratis premium-abonnementer, ligesom de har fundet en masse tal frem til dig. Og os.



Du har brugt oceaner af alene-tid derinde. Og vi taler ikke om læsesalen på biblioteket. Nej, det, vi taler om, er nemlig knap så tørt. Faktisk er det det stik modsatte. Det er selvfølgelig Pornhub, vi refererer til. I slutningen af maj kunne din yndlingsside nemlig fejre sin 10 års fødselsdag. Helt præcist åbnede Pornhub op for sluserne d. 25. maj 2007, hvorved pornoindustrien blev revolutioneret (selvom nogen vil sige undergravet).

Nu skulle du ikke længere holde dig vågen, til VH1 skiftede til softcore-kanalen Blue Hustler, eller bruge din "hårdt" optjente SU på en syvende film i Babewatch-serien på DVD hos din lokale bladpusher. Nej, en ny verden havde åbnet sig: kilden til uanede mængder voksenfilm.

Og i anledningen af jubilæet har Pornhub selv været så elskværdige at dykke ned i deres eget data.

Siden 2007 er sidens daglige besøg vokset med 1500 (!) procent - fra fem millioner til 75 millioner, hvilket må sige at være en præstation i sig selv. 

ANNONCE
Media.defense.gov - Så mange års sexvideoer ligger der på Pornhub - og sådan vinder du et gratis premium-abonnement Media.defense.gov

Men der, hvor Pornhub for alvor skiller sig ud, er i deres velgørenhedsarbejde. "Hvordan hænger velgørenhed lige sammen med porno?" tænker du nok. Jo, eksempelvis plantede Pornhub 15.473 træer på det, der hedder Arbor Day (billedet ovenover) - en dag, der blev opfundet i Nebraska i 1872, og en dag, som opfordrer til netop at plante træer. Antallet af træer, Pornhub plantede, blev bestemt ud fra antallet af "Big Dick"-videoer. Altså, "wood", hvis I forstår sådan en lille en?

De har også tilbudt Pornhub Cares-stipendier til en værdi af $25.000 til elever, som i et 1.500-ords-essay bedst kunne beskrive, hvordan de har "gjort andre lykkelige", Derudover har de doneret $28.825 (en cent for hver gang, 2.000 videoer er blevet set) i et forsøg på at redde hvaler rundt omkring på kloden på World Whale Day. Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme, at Pornhub underviser i bedre og mere sikker sex, end vores skoler gør, via deres Pornhub Sexual Wellness Center.

Man kan roligt sige, at Pornhub er blevet en verdensomspændende kulturel institution, og derfor får du herunder fire nøglefacts omkring det geniale site.

ANNONCE
Wikimedia - Så mange års sexvideoer ligger der på Pornhub - og sådan vinder du et gratis premium-abonnement Wikimedia

I 2007 var der kun 174 timers videomateriale på Pornhub

I dag lyder det tal på 173? ÅR! Ja, du hørte rigtigt. 173 år. For at sætte det i perspektiv blev den danske grundlov underskrevet af Frederik 7. (billedet ovenover) 5. Juni 1849. Overværede du det, samtidig med at du begyndte at se Pornhub på selvsamme dag, betyder det altså, at du stadig ville have nogle år af nye videoer at gøre med den dag i dag. Alene i 2016 blev der uploadet 476.291 timers videomateriale svarende til mere end 54 år. Dét er mange knald.

22 millioner mennesker er registreret på hjemmesiden

I alt har Pornhub 22.424.138 registrerede brugere i skrivende stund (forestil dig så, hvor mange flere ikke-registrerede der er). Ifølge Pornhubs data har disse brugere efterladt 6.895.045 kommentarer og givet videoer karakterer hele 488.601.369 gange. Den gennemsnitlige seer bruger ni minutter og 46 sekunder på sitet sammenlignet med 14 minutter i 2007. Derudover bruger folk (læs: nok mest af alt mænd) syv minutter og 13 sekunder på at opnå klimaks. Ikke langt fra virkeligheden.

Det, vi ser

I alle 10 år har kategorien "Lesbian" siddet tungt på tronen over de mest populære kategorier efterfulgt af "Milfs". Dernæst følger "Amateur", "Teen (18+)", "Mature", "Ebony" (sort knalder hvid, red.), "Anal", "Big Tits", "Big Dick" og Hentai.

ANNONCE
Wikimedia - Så mange års sexvideoer ligger der på Pornhub - og sådan vinder du et gratis premium-abonnement Wikimedia

De mest sete pornostjerner

Pornostjerner tjener ikke direkte penge på sider som Pornhub, hvilket har medført en del harme og vrede i industrien. På den anden side er Pornhub dog også lykkedes med at kickstarte unge pornospirers karriere ved at introducere dem for mainstream-seerne. De 10 mest sete pornostjerne på Pornhub gennem de sidste 10 år er, som følger:

1: Lisa Ann (billedet ovenover) (1.014.118.546 visninger)

2: Riley Reid (771.560.482)

3: Madison Ivy (651.207.323)

4: Asa Akira (636.450.224)

5: Alexis Texas (585.729.586)

6: Rachel Starr (542.170.599)

7: Brandi Love (530.711.127)

8: Mia Khalifa (530.524.457)

9: Dillion Harper (496.231.350)

10: Mia Malkova (486.119.965)

Og for at fejre deres egen 10 års fødselsdag har pornositet valgt at udlodde 100 gratis premium-abonnementer, som giver dig adgang til videoer i HD-kvalitet og en masse andet godt. Alt, du skal gøre, er at uploade et billede eller en video med hashtagget #PHtaughtme på Instagram eller Twitter, som forklarer, hvad Pornhub enten har lært dig eller hjulpet dig med gennem de sidste 10 år. Som prikken over i'et har Pornhub også udgivet en video for at mindes det spirende amatør-fællesskab. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce