Sådan slipper du bedst muligt væk fra et one-night-stand

Guide til at få den bedste exit fra nattens kaosbeslutning!

16. november 2017 af M!

One-night-stands er netop, som navnet indikerer blot én nat - ikke mindre, ikke mere. Problemet er ofte at vågne op dagen efter med tømmermænd, søvnmangel og manglende situationsfornemmelse, men vi på Connery.dk hjælper vores brødre i nød. Vi har samlet 20 gode tips til, hvordan du kommer bedst ud på den anden side af en enkelt nat i høet med en fremmed, hvor mindet skal forblive blot ved én enkelt nat.

1)
Husk deres navn. Hvis du ikke engang kan huske dette, har du sikkert en lavine af skræmmende opdagelser fra aftenens druktur foran dig. Og så er det desuden skide akavet at sige ’tak for en dejlig nat.. øh… du’.

2)
Vær afslappet og brug humor. Hvis du virker afslappet overfor de ting, som hverken dig eller hende kan huske særlig godt, vil det lette gevaldigt på stemningen og med et par sjove jokes kan du pakke sjoveren sammen og liste ud af døren.

3)
Lad være med at blive for længe! Tag en føler omkring stemningen i soveværelset, og hvis den er ret presset, så er det bedre at smutte, end at fortsætte en eller anden latterlig samtale om ’tihi, jeg fik vidst for mange snaps i går’.

4)
Hvis du er landet hjemme hos pigens familie eller midt i hendes kollegiefælleskab, så undgå at møde dem. Der er ingen grund til at inddrage andre mennesker i sagen, og du opnår blot at blive udspurgt om irriterende spørgsmål eller får et fordømmende blik fra hendes veninder og forældre.

5)
Mens i begge stadig småsover, kan du begynde at planlægge din flugtrute forud. Kig omkring dig efter vinduer, døre og andre udgange, som kan bringe dig hurtigst muligt væk fra hele virvaret. Det sidste du ønsker i dit tømmermændshelvede, er at vælte rundt i et fremmed hus – eller liste ned i stuen med morgenjern på, og afbryde hendes forældre i morgenkaffen.

6)
Lad være med at lave planer om fremtiden fra morgenen af, da du ikke har haft tid til at tænke over tingene endnu. Få hendes nummer og smut hjem og få sovet branderten ud i stedet for at love hende, at i skal ud på en date i den nærmeste fremtid. På den måde undgår du at skabe falske forhåbninger for både dig og hende.

7)
Sig pænt nej tak til morgenmad, da det ofte omhandler en forfærdelig ’hyggesnak’ med hendes forældre eller bofæller over en kop kaffe og rundstykker – eller blot tåkrummende smalltalk med din fulde-date. Med mindre din date kan diske op med en kæmpebrunch, skal du stå imod sulten og finde din egen morgenmad.

8)
Sørg for at du ikke er den første, der vågner, med mindre du har tænkt dig at smutte med det samme. Hvis du vågner først, kan du forsøge at rævesove, da det muligvis leder hende til at tage det første skridt. (tøsedrengstippet)

9)
Sørg for at du har lokaliseret alt dit tøj, inden du går ud af sengen – på den måde skal du ikke vælte rundt og snuble over hendes ting på vejen ud.

10)
Overbevis hende om at du har aftalt med en af dine venner, at de kommer og henter dig – enten på forhånd eller mens du har været på toilet, whatever. Om det så er minus 18 grader udenfor, så slipper du i det mindste for en akavet morgen.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste