Tidligere luksus-escortpige fortæller alt om sin fortid

Det er en barsk branche at bevæge sig ud i.

21. maj 2017 af Jakob Flarup

I can usually never get my eye makeup this good but I think I might have nailed it today!!! 😀 Winning....

A post shared by Gwyneth Montenegro (@gwynethmontenegro) on

10.000. Sådan lyder antallet af mænd, der har haft sex med australske Gwyneth Montenegro. I hvert fald ifølge den tidligere luksus-escortpige selv. I et nyt interview med det australske nyhedssite news.com.au åbner hun nu detaljeret op for sin 12 år som sexarbejder. En branche, 39-årige Montenegro trådte ind i som 21-årig.

Hun fortæller, at hun ikke ønskede at prostituere sig selv i første omgang (hvem gør også det?), men at én bestemt hændelse triggede hende til at tage skridtet.

- Da jeg var 18 år gammel, var jeg en tur i byen. Her puttede nogen noget i min drink, og jeg blev efterfølgende ført væk fra natklubben og gruppevoldtaget af 6-8 mænd – jeg kan ikke huske det præcise antal, da jeg var helt ved siden af mig selv, siger hun og fortsætter:

- Dét ændrede min mening om mig selv. Jeg følte mig ikke værdig længere; jeg følte mig ikke god nok. Jeg var vokset op i en kristen familie, og jeg ”gemte” mig selv til at blive gift, og så blev jeg voldtaget. Så gik jeg i den anden retning. Jeg var meget promiskuøs. Jeg endte som stripper, da jeg var 19.

Montenegro siger, at da hun allerede havde overskredet en grænse, virkede tanken om at tjene penge på at have sex ikke fjern. Og som hun selv siger, så kunne hun jo altid stoppe med det igen, hvis hun ikke syntes om det. Men de gode penge gjorde, at hun blev ved med at prostituere sig.

- Jeg tog et sted mellem 500 og 1000 australske dollar (2.500-5.000 kroner) alt afhængig af servicen. Du skulle normalt gøre en del for at få de beløb.

Selvom hun tilbragte 12 år som sexarbejder, stødte hun ikke på mange psykopater.

- Mange af dem vil slet ikke have alt det her hardcore og kinky sex – det er kun en lille procentdel af mændene. Jeg så ikke mange mænd med syge fantasier. De fleste af dem ville bare have almindelig sex, siger Montenegro.

Hun fortæller yderligere, at mange af mændene også – udover sexen selvfølgelig – bare gerne ville have en at snakke med. Til spørgsmålet om, hvad hun tror, at mænd søger i en sexarbejder, svarer Montenegro ganske klart:

- Fordi den mand føler sig kastreret i sit forhold, ønsker han at føle sig maskulin igen. De søger en form for bekræftelse af deres mandlighed. Mandlighed er meget vigtigt for mænd. Men så er der også den gruppe af mænd, som vil spille et spil. De opnår en intens glæde ved at kontrollere kvinder. De får et større kick ud af følelsen af at kontrollere dig end at have egentlig sex. Så meget af det er også psykologisk motivation.

Gwyneth Montenegro ajourførte ifølge The Mirror hver og en af de mænd, hun havde sex med. Og det tal nåede op på svimlende 10.091.

Der var dog også en mørk side af branchen. Udover at føle sig isoleret og ensom, da hun kun havde en håndfuld venner, blev hun afhængig af kokain og alkohol.

- Jeg tiltrak forretningsfolk – dem med masser af penge. Så jeg blev præsenteret for kokain første gang i midt-20’erne og tænkte: ”Hvorfor ikke?”. Jeg blev så sindssygt høj, da det var den bedste kokain, penge kunne købe, og jeg nød det virkeligt, siger hun til The Mirror og afslører, at hun tog kokain og amfetamin fem gange om ugen i otte måneder.

Det var på det tidpunkt, at Gwyneth Montenegro var involveret i et forfærdeligt biluheld, der næsten kostede hende livet. Da indså hun, at hun blev nødt til at ændre på sin livsstil. Hun fortalte sine forældre hele sandheden, kom på afvænning og uddannede sig til pilot som 29-årig. Men skæbnen ville, at Montenegro fik konstateret nyresvigt, hvilket gjorde, at hun ikke kunne få lægens tilladelse til at fortsætte som pilot. Og så faldt hun tilbage i sexbranchen. Først som 33-årig lagde hun arbejde som escortpige helt på hylden.

Hun har i stedet uddannet sig inden for neurolingvistisk programmering, som er en form for terapi, der antager, at sprog og sprogbrug spiller en vigtig rolle i at forme os som mennesker – både mentalt og adfærdsmæssigt. Hun underviser i dag kvinder i at lære at ”forstå” mænd, og hvordan de får mest ud af deres forhold. 

Hun fortryder ikke, at hun gik ind i sexbranchen, men er alligevel glad for at være ude af den og vil ikke anbefale andre at bevæge sig ind i den. En ting, hun håber på, at hendes bog 10.000 Men and Counting, hun skrev i 2014, kan hjælpe med.

- Hvis jeg kan være med til at ændre, at en person ikke træffer samme valg, som jeg gjorde, vil jeg føle, at jeg har gjort noget godt. Noget meningsfuldt. Det vil betyde meget for mig, siger hun ifølge Daily Mail, hvor hun også fortæller, at hendes bog også skal være med til at fjerne nogle af de fordomme, folk har om sexarbejdere.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste