© iStock

Videnskaben har talt: Et sex-tape kan redde jeres forhold

Måske er idéen om amatør-sexvideoer ikke så dum alligevel?

23. maj 2017 af Anders W. Vorup


Tanken har helt sikkert strejfet dig: At filme dig og damen, mens I har sex. Problemet er bare, at du næsten med garanti ikke er lige så trænet foran kameraet, som de "skuespiller", du eksempelvis støder på, når du surfer rundt på Pornhub. For så slet ikke at tale om hvordan hende den langhårede ville se ud i ansigtet, hvis nogle udefrakommende fik fat i jeres famøse sex-tape.

Der er rigeligt med ting, der taler imod, men vi er jo mænd. Så hvis videnskaben siger, det kan redde vores forhold, må vi hellere støtte op om projektet. Du skal dog lige notere dig, at der ingen steder i undersøgelsen står, "at du skal huske at holde videoen privat”, men hold nu den f*****g video privat.

Ifølge et interview fra Medical Daily med parforholdsekspert April Masini, psykoanalytiker Fran Walfish og parforholdsterapeut Eboni Harris er der flere årsager til, at en fræk amatørvideo kan styrke intimiteten i jeres forhold. Fordelene er dog ikke ligefrem lige delt mellem mand og kvinde, men du kan jo selv tænke over, om du synes, det er det værd.

© iStock

Det visuelle

’Mænd er visuelle. Du skal bare kigge på profitten i pornoindustrien, hvis du er i tvivl. Og har mændene en partner, der er klar på et lave et sex-tape, hvilket praktisk set er porno, bliver det ikke bedre for dem. Mændene får lov at have sex og samtidig se sex, hvilket leder til endnu mere sex’, forklarer Masini.

Grænsen er overtrådt

’Linjen er meget tydelig, når det er porno, men den er utrolig uklar, når du laver et sex-tape. I har gang i noget, der kun er mellem jer, men det ville være så forkert, hvis det havnede i hænderne på de forkerte. I er altså i videoen. Det er JER!’, siger Walfish.

Det handler om tillid

Ligesom andre seksuelle aktiviteter kan det at filme seksuelle oplevelser med hinanden opfattes som en øvelse i tillid og intimitet. Som par kan i diskutere jeres interesser og fantasier, plus at I kan se jer selv i aktion. Derved kan I mere direkte fortælle, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

’Hvis I tænker på at se videoerne som en slags leg, kan I sammen bruge dem til at dele de ting, der var de bedste. Det er også et godt tidspunkt at notere, hvilke stillinger eller situationer som virkelig fik jer helt op i skyerne’, fortæller Harris.

Latter er den bedste medicin

’Vigtigst af alt. Hvis I gør det, skal I nyde det. Når det hele er ovre, kan I kigge tilbage og grine lidt af det, hvis det ikke var noget for jer. Latter er også med til at føle jer mere forbundet.

Så der er altså mange faktorer, der er i spil, hvis I beslutter jer for at lave sådan en video. Men det kan altså have en positiv effekt på forholdet, hvis bare I har nogle klare linjer. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste