Danmarks billigste spilshop åbner: Se hvordan du får de eksklusive tilbud

Ny online-shop vil spare dig penge på de nyeste konsolspil. Og de åbner med et brag af et tilbud.

29. november 2016 af Redaktionen

Synes du også at der er lidt tomt i pengepungen, efter at du har været forbi den lokale spilpusher? Du er ikke den eneste. Alt for mange danske gamere bruger deres surt opsparede penge på spil, der er prissat for højt. 

Det mener brødrene Christian og Søren Mattebjerg, der har skabt en webshop, der vil sælge dig konsolspil til en pris, der er langt billigere end andre spillere på spilmarkedet. Netbutikken hedder Loot Drop, og for at få gavn af goderne skal du oprette dig som bruger hos Lootdrop.dk, hvor du betaler 19 kroner om måneden. Herefter har du ubegrænset adgang til de nyeste konsolspil, som du så kan få til en pris, der nærmer sig indkøbsprisen.

- Jeg har selv været gamer i lang tid, og jeg har ofte måtte vente i mange uger eller købe spil brugt for at have råd til dem. Loot Drop giver andre unge som mig mulighed for at kunne købe spil på lanceringsdagen til en langt bedre pris, end man har kunnet førhen, fortæller Christian fra Loot Drop.

Hvis du opretter dig inden den 1. december og er blandt de første 300 brugere, vil du have adgang til et særtilbud, hvor du kan købe Dishonored 2 til 359 kroner, Watch Dogs 2 til 279 kroner eller det længe ventede Final Fantasy XV til 379 kroner. 

- Vi var vel egentlig bare blevet trætte af, at spil skulle være så pokkers dyre. Derfor fandt vi på at lave Loot Drop, Danmarks billigste spilshop online. Nu kan alle være med, siger Søren. 

Konsolspillene på Lootdrop.dk fås både til Playstation 4 og Xbox One, og hver måned vil der være et særtilbud til sidens medlemmer, som kan være alt fra ekstra billige priser til merchandise.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste