Magasinet M!

Spilletiden til Deadpool 3 overhaler sine forgængere og bliver den længste i franchisen

Masser af tid til upassende jokes og action!

Nu varer det ikke længe, før vi igen kan se Hugh Jackman tilbage i rollen som Wolverine - og endda i selskab med Wade Wilson i den tredje Deadpool-film!

Kigger man på amerikanske biografers annoncering af spilletiden, kommer vi heldigvis også til at være lang tid i selskab med den dynamiske duo.

Ifølge Collider vil Deadpool & Wolverine vare 127 minutter - 2 timer og 7 minutter.

Det markerer dermed den længste film i Deadpool-franchisen - Deadpool fra 2016 havde 108 minutters spilletid, mens Deadpool 2 fra 2018 landede på 119 minutter.

Shawn Levy har heldigvis understreget til folket, at du ikke lige behøver at gense hele Marvels bagkatalog - da den skal betragtes som en 'solofilm' med en håndfuld referencer.

Meget af fokusset ligger netop på dynamikken mellem Wolverine og Deadpool.

Deadpool 3 aka. Deadpool & Wolverine får premiere d. 24. juli. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt