Magasinet M!

Brøndby prøver igen: Jagter OB-stjerne

Brøndby kan forhandle med Rasmus Falk fra årsskiftet, og de blå-gule håber at få en aftale på plads med OB-spilleren fra næste sæson.

Brøndby prøver igen: Jagter OB-stjerne

Leveret af tipsbladet.dk

Rasmus Falk er flere gange i karrieren blevet rygtet fra OB til Brøndby IF, og nu kan offensivspilleren igen se sig selv blive kædet sammen med klubben fra den københavnske Vestegn.

23-årige Rasmus Falk har kontraktudløb i OB til sommer, og det betyder, at han fra årsskiftet frit kan forhandle med andre klubber. BT skriver onsdag, at det er en mulighed, Brøndby vil benytte sig af, men det vil udelukkende være med henblik på at hente Falk på en fri transfer efter denne sæson.

Læs også: jeg vil dø for mine holdkammerater - men lidt mere for "Thyge."

OB-spilleren fastslår, at han har en ambition om at spille for enten et dansk tophold eller en udenlandsk klub, men han ønsker ikke at kommentere direkte på Brøndby.

- Det er altid svært at sige, fordi der er mange rygter. Og jeg ved ikke noget, før der kommer noget konkret, så det vil jeg undlade at svare på. Kommer der noget konkret, lover jeg, at jeg nok skal tage stilling til det og svare på, om det er noget for mig, siger Rasmus Falk.

Han holder døren på klem for OB, som han har repræsenteret hele karrieren.

- OB og jeg har snakket lidt sammen, og vi har en dialog kørende. Jeg udelukker ikke noget, fordi det er dumt at gøre i den her branche, men jeg er rigtig glad for at være i OB. Det har jeg altid været, og det er vigtigt for mig at understrege. Ligesom jeg ikke udelukker noget fra andre steder, udelukker jeg heller ikke noget omkring OB, siger han.

Direktør til dansk angriber: Vågn nu op

Rasmus Falk har en solidt kendskab til en række folk i Brøndby. Sportsdirektør Troels Bech har således trænet Falk i OB, mens Thomas Frank havde offensivspilleren under sine vinger på U/17-landsholdet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce