Magasinet M!

Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

NFLming fortæller, hvad du skal glæde dig til i 2015-sæsonen: De bedste drafts, de ondeste tacklere og den mest dameglade quarterback. Derudover giver han et bud på, hvem der stikker af med Lombardi-trofæet.

Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

I aften starter NFL-sæsonen 2015, når Pittsburgh Steelers møder sidste års mestre, New England Patriots. Derfor har vi allieret os med tidligere NFL-vært og ladies-man Claus Elming a.k.a. NFLming, som har fortalt os hvilke ting vi skal glæde sig til i den kommende sæson.

Han har givet sine bud på de ondeste spillere, bedste drafts, hvem der vinder Super Bowl, og selvfølgelig hvordan det kommer til at gå hans yndlingsklub, Minnesota Vikings. 

 

Hej, Elming.Er du klar til en den nye NFL sæson?Ved du hvad? Jeg sidder simpelthen og forbereder nogle helt nye podcasts, som mig og Thomas Qvortrup kommer til at lave hver uge. De to første kommer vi til at lave i morgen, hvor vi laver optakt til den nye sæson i både NFC og AFC. 

Du har en side, der hedder gulklud.dk, hvor man også kan følge NFL. Kan du fortælle lidt mere om det?Ja, vi har lavet siden helt om, og vi har lavet vores egen version af NFL-picks, så vi forventer, det bliver rigtig godt, og vi håber, det bliver taget godt imod.

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvad glæder du dig mest til ved den kommende sæson?Jamen, nu har jeg jo lilla blod i årene, og jeg har store forventninger til mine lilla helte i år. Så jeg glæder mig til mandag nat, hvor Vikings åbner deres sæson mod San Francisco 49'ers. Det er noget med kl. 04.00, men jeg sidder der med Dr. Pepper og Dorritos, og hvad vi nu har.

Har de en reel chance?Det skader ikke, at Jordy Nelson blev skadet i Packers, for Packers er et af de tre-fire bedste hold i NFC, så når man tager så stort et våben væk, så er det jo ikke dårligere for Vikings' chancer, da de er i division med dem. Som NFL-fan synes jeg selvfølgelig, det er pisse ærgerligt for Packers og Jordy Nelson, og jeg synes, det er synd for ham. Jeg har jo selv prøvet at have en korsbåndsskade og ved, hvor forfærdeligt det er. Men hvis man ser egoistisk på det, så er det jo godt for Vikings.


Vikings har haft stilstand de sidste par sæsoner. Nu har de fået en solid quarterback, der dog ikke har de standardmål, en normal quarterback i NFL har, men han spillede solidt sidste år i sit rookie-år. Han var den bedste rookie-quarterback, og hans spil har set lovende ud i pre-season. Så kombinationen af at han udvikler sig, og at Andrian Petersen er tilbage, håber vi på er nok. Samtidig håber vi på, at Mike Zimmer ligesom i Cincinatti kan få skruet et godt forsvar sammen.

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvilke 3 drafts i år, synes du, har været mest interessante? 

1 Tyler Lockett:
Jeg tror, at Seahawks har gjort et kup i Tyler Lockett. Jeg tror, han får en enorm impact som special team player. Jeg tror, de tog ham i tredje runde. De gik ud for et par år siden og hentede Percy Harvin som en alt-mulig-mand, der kunne hjælpe dem med return-spillet, men også til at lave nogle special trick plays. Men det tror jeg, de har fået nu i Tyler Lockett. Så han kommer til at kunne lave nogle store spil på special team.

2-3 Jamals Winston og Marcus Mariota:
Så er der den spændende quarterback-kamp: For ca. fire år siden kom der en række quarterbacks in i NFL som Andrew Luck og RG3 (Robert Griffin III, red.) og tre andre - heriblandt Russell Wilson. Det var en super quarterback-årgang. I år er der valgt to quarterbacks i nr. 1 og 2 i Jamals Winston og Marcus Mariota. Hvis jeg var Buc's (Tampa Bay Buccaneers red.), ville jeg have valgt dem omvendt. Jeg havde taget Mariota over Jamals Winston.

Måske ikke i år, men i løbet af de næste 5 år, bliver det spændende at følge dem. Det handler selvfølgelig om ét: Deres egen formåen med de trænere, de har omkring dem. Men også 2: At følge disse to hold, Titans og Buccaneers, der har været elendige de sidste år. Kan de formå at gøre nogle ting bedre? Kan de sætte nogle slagkraftige hold på banen med folk, der kan beskytte dem, og folk de kan kaste til? Kampen mellem de to rookies bliver interessant at følge de næste fem år. Men de to quarterbacks skal jo lige vende sig til tempoet, og hvad de har omkring sig osv.

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvilke trades har været mest bemærkelsesværdige? 

Ndamukong Suh til Miami Dolphins:
Den største involverer den største mand. Ndamukong Suh fra Detroit Lions til Miami Dolphins. Det er en fuldstændig voldsom handel. En Ndamukong Suh, der skrev en kontrakt på ¾ milliard kroner. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Han vil omgående blive en nøglefigur for Dolphins, ligesom han omgående vil komme til at blive savnet i Lions.

Lions vandt et par kampe sidste år primært på grund af forsvaret med ham i spidsen. Udover at han er en virkelig dygtig spiller, er han jo også halv-psykopat, hvilket jo desværre er en fordel nogle gange i NFL. 

Hvilket hold får det vildeste defense - Seahawks igen eller?

Seahawks, Cardinals og Rams:
Jamen Seahawks altså.. Du kan ikke afskrive Seahawks. De er coachet godt, og de har jo ikke rigtig mistet nogle spillere. De mistede Byron Maxwell, men de har hentet Cary Williams fra Eagles. Seahawks må være i top tre over defenses, når du ser over hele linjen. Hvem ellers... Cardinals! Arizona Cardinals. Altså det er egentlig crazy, for hvis du nævner top 5 forsvar i NFL lige nu, så er der tre fra NFC West: Det er Seahawks, Cardinals og Rams. 

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvem bliver året ondeste defensive player?

Ndamukong Suh, Miami Dolphins
Du bliver nødt til at sige en Ndamukong Suh, som jeg nævnte tidligere, fordi han bare er ond. 

James Harrison, Pittsburgh Steelers
Så er der James Harrison fra Steelers, som jeg elsker at se, fordi han bare spiller football, som det skal spilles. Han var egentlig pensioneret, men Steelers havde behov for ham, og jeg tror egentlig, han havde lyst til at komme tilbage og spille. Han spiller en brutal form for football. 

Kam Chancellor, Seattle Seahawks
Så elsker jeg også en mand som Kam Chancellor fra Seattle Seahawks. Han er et fysisk monster. Hans kombination af størrelse, hurtighed, agressivitet, tackleteknik og brutalitet er jo skræmmende for alle receivere. Han laver det, der hedder en hold-out lige nu, fordi han ikke har fået fornyet sin kontrakt hos Seahawks endnu, og han kommer ikke til at spille, hvis han ikke får nogen kontrakt. Der er tale om, at han måske endda bliver tradet, men det bliver spændende at se. Det år, Seahawks vandt Super Bowl, synes jeg personligt, at han skulle have været MVP, for det, han bringer rent fysisk til et hold, er med til at pumpe alle på holdet op - også offense.

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvem kommer til at få det vildeste offense i år?

Philadelphia Eagles 
Chip Kelly har stået i spidsen for Eagles i tre år, og han er kommet ind med en ny filosofi til angreb, som man siger, ikke kommer til at virke. Men han har taget en del af sine modstandere på sengen og har formået at få sin college-filosofi ind i NFL. Nu er han også kommet af med de spillere, han ikke rigtigt kunne med, så væk med Tony Jackson, væk med LeSean McCoy og ind med nogle spillere, han synes, passer ind.

Så jeg glæder mig til at se, hvordan det her Eagles-hold klarer sig. Deres vision er at få et "high-flying" offense, der er så fysisk stærkt, at modstanderne ikke kan følge med, så forsvarsspillerne bliver trætte, de når ikke at lave de udskiftninger, man normalt gør, og generelt tvinger man holdene til at lave fejl.

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Patriots vandt sidste år. Er de stadig blandt toppen?I NFL snakker man tit om magiske duoer, hvor det som regel er en quarterback og en receiver. Matthew Stafford - Calvin Johnson, Aaron Rodgers til Randall Cobb, Drew Brees til Marques Colston, Eli Manning til OBJ (Odell Beckham Junior, red.). Men i New England er det jo en quarterback til en tightend - altså Brady til Gronkowski. Gronkowski har revolutioneret TE-pladsen. Kan du få bolden i hænderne på ham, så kan du ikke stoppe ham, med mindre han bliver skadet.

Det interessante i det er, at de to år, han var skadet, var de to år, hvor Patriots røg ud af slutspillet hurtigt. Eller tabte Super Bowlen til Giants for den sags skyld. Jeg ved ikke, om duoen er nok i sig selv. Jeg er meget i tvivl om Patriots i år, men omvendt: Det er man jo altid. De er jo aldrig det bedste hold på papiret.

Det eneste år, de var gode på papiret, der vandt de alle deres kampe inden Super Bowl. Men hvis du ser dem nu... Kan du nævne en receiver? De har ikke nogen. De har lige fyret Reggie Wayne. Til gengæld har de Bill Belichick, og de har Brady. Så længe de to er sammen, så er Patriots gode.

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvilken quarterback kommer til at shine? Aaron Rodgers? Andrew Luck? Tom Brady? Peyton Manning?

Aaron Rodgers og Tom Brady:
Jeg synes, den bedste spiller i NFL er Aaron Rodgers, så derfor er han også den bedste quarterback. Han er bare sublim. Men om du vælger ham, eller om du vælger Brady, det gør sådan set ikke nogen forskel. De to er lige nu i en særklasse for sig.

Andrew Luck:
Udover det er der selvfølgelig en Andrew Luck, som også blæser derudaf ved første fløjt. Han har fået alle til at glemme, at Payton Manning engang spillede i Indianapolis Colts.

Peyton Manning:
Peyton Manning står overfor en skillevej i sin karriere. Han skal ud at vise, om det, der skete i januar sidste år, var på grund af sin skade, eller fordi det er hans niveau nu. Hvis det er hans niveau, så er han færdig i NFL, og så spiller han sin sidste sæson, og så kan han endda risikere at blive bænket. Hvis det var på grund af skaden, og han stadig er gode gamle Manning, der kaster verdens grimmeste bold, men også den mest præcise, og hvis han stadig tager de rigtige beslutninger, så er det klart, at Broncos stadig har en chance.  

Det er stadig svært at afskrive Manning, men hvis man skal nævne tre quarterbacks lige nu, vil jeg sige Rodgers, Brady og Luck.

Philip Rivers:
Så er der en spiller, som aldrig har haft succes, som jeg også rigtig godt kan lide. Det er Phillip Rivers. Han er bare stor og solid, og så elsker han at spille football. Du ved, han laver to ting: Han spiller football, og han knalder. Jeg tror, han har syv børn...

Er du så den danske version af Philllip Rivers?Neeeej, nej, nej?.. Jeg spiller ikke football mere.. Haha?

ANNONCE
Claus Elming giver dig svaret: Dette hold vinder Super Bowl

Hvis du skal tippe en Super Bowl med et vindende hold? Hvilke hold ville du så vælge?

Seahawks vs. Colts (Seahawks vinder):
Jeg synes, det er svært at komme uden om Seahawks. Men jeg ved ikke med AFC-halvdelen. Jeg tror, jeg sagde Seahawks mod Broncos sidste år, og AFC? Der er jo bare så mange spørgsmålstegn igen omkring Peyton Manning og sådan nogle ting. Så skulle man sige Seahawks i NFC-delen, og hvem skulle man sige i AFC-delen? Ravens.. Nej, ved du hvad: Seahawks mod Colts, og Seahawks vinder. Men de får en meget svær kamp i NFC-finalen, hvor de skal op imod Minnesota Vikings!

Du kan læse meget mere om NFL på Claus Elmings side: www.gulklud.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce