Magasinet M!

Farvel til Bille: En kaotisk karriere med fede citater

Nicki Bille har altid givet meget af sig selv. Vi tegner et portræt af Nicki Bille med hjælp fra citater fra ham selv i årenes løb.

Nicki Bille tog onsdag afsked med Esbjerg og dansk fodbold i denne omgang, da han skrev kontrakt med polske Lech Poznan. Dermed mister Superligaen en af dansk fodbolds mest underholdende skikkelser. Både på og uden for banen har Bille været leveringsdygtig i gode citater, og han har altid givet meget af sig selv i interviews.  I løbet af de seneste otte år har Tipsbladet mødt Nicki Bille en del gange til større interviews, og i anledningen af angriberens skifte til Polen, bringer vi her nogle af de udtalelser, hvor Nicki Bille har talt om sig selv og nogle af de emner, der optager ham og har gjort ham til den, han er. Juli 2008: Om modenhedTipsbladet møder 20-årige Nicki Bille, der er på sommerferie i Danmark fra sin italienske klub Reggina. Han føler, han er vokset siden sit skifte fra Frem."Jeg er blevet meget mere voksen og mere stille og rolig. Vi har også været rundt og se en hel masse i forskellige byer. Da vi var i Reggio tog vi tit til Sicilien til Etna eller Taormina. Jeg har også været meget i Firenze. Men jeg satser fuldt ud på fodbolden. Det er en passion. Jeg vil gerne være Danmarks bedste fodboldspiller. Mit mål er at komme på A-landsholdet." Juni 2010: Om hårdt arbejde og opvaskSom U/21-landsholdsspiller er Nicki Bille netop blevet topscorer ved den franske talentturnering i Toulon. Tipsbladet interviewer spilleren om succesen.
"Folk hjemme i stuerne tror måske, det er tilfældigt, men det er det ikke. Jeg har arbejdet hårdt hver dag, og trænerteamet har gjort deres for at forbedre mig. Samtidig har jeg også haft en stor støtte fra min familie og min kæreste, der har givet mig ro på derhjemme. Når jeg er kommet hjem, er det vigtigt, er der ikke er nogen, der er sure over, at jeg ikke har overskud til at tage opvasken.Det kan lyde mærkeligt, men det er vigtigt." Juli 2010: Om udlandet og familienSom optakt til Superligaen laver Tipsbladet et stort interview med Nicki Bille, der har ambitioner for den kommende sæson - og for karrieren.
"Jeg ville ønske, jeg kunne komme til udlandet og få en god kontrakt, så jeg kunne få min familie derned så ofte som muligt. Det bedste for mig ville være, hvis jeg kunne gøre som Michael Owen, som jeg engang var til prøvetræning med i Newcastle. Jeg ved, at han havde så mange penge, at han købte en hel vej med en masse huse, hvor hans familie og venner boede. Det er min største drøm"  
ANNONCE
Farvel til Bille: En kaotisk karriere med fede citater

Oktober 2013: Om skuffelse og succes på landsholdet
Nicki Bille scorer sit første landsholdsmål i en VM-kvalifikationskamp mod Malta, hvor han i slutfasen scorer til 6-0 ved at chippe bolden over målmanden på ren Preben Elkjær-facon. Tipsbladet møder angriberen i mixed zone efter kampen.

"Det er noget, jeg har drømt om. Nu har jeg scoret i Parken, og kigger man på minutter, har jeg spillet under to kampe. Det er dejligt at få hul på bylden, så man ikke skal gå med det nul på listen. Det betyder utrolig meget. Jeg tror ikke rigtig, jeg nåede at tænke så meget. Jeg så bare, at han kom ud, så jeg var kølig og chippede den over. Det var måske også lidt skuffelse over, at jeg ikke startede inde, så jeg var lidt mere kølig. Normalt ville jeg måske lægge den over i det lange hjørne, men nu var jeg lidt kølig" September 2014: Om at starte forfraSuccesen varede ikke evigt i Norge, og Nicki Bille kom bl.a. i negativt fokus efter en sag med dansk politi i foråret 2014. Derfor skiftede han til franske Evian på en tre-årig kontrakt."Jeg gider ikke flere problemer. Det betyder for eksempel meget for mig at være et forbillede for min søn, og om hvad han tænker om mig. Det er alt for hårdt, både for min familie og mig. Jeg gider ikke sætte mig selv i sådan en situation igen. Det er slut fra min side, jeg vil kun tænke på at spille fodbold og på min familie."I Danmark vil det fra nu af altid være sådan, at når jeg gør noget godt og scorer, vil artiklen minde om i bunden, at " han i april blev anholdt", selvom det ikke er det, artiklen handler om. Folk bliver hele tiden mindet om, at der er noget dårligt ved ham der Nicki. Det er jeg selvfølgelig irriteret over, for jeg vil gerne videre og skabe noget positivt. Det er det, jeg arbejder på her i Evian." Oktober 2015: Om at blive voksenDet blev ikke til et langt ophold i Evian for Nicki Bille. I sommeren 2015 blev han solgt til Esbjerg, hvor han skrev under på en tre-årig kontrakt. I efteråret talte Tipsbladet med Bille om det nye liv i Esbjerg og om at komme tilbage til Danmark efter fem år i udlandet.
"Da jeg forlod FC Nordsjælland, var jeg en ung dreng, og nu er jeg en voksen mand - synes jeg selv i hvert fald. Mine værdier har da helt sikkert ændret sig. Før i tiden var jeg mere materialistisk, og jeg gik mere op i opmærksomhed udefra. Jeg burde være ligeglad med, om jeg fik opmærksomhed fra folk, jeg ikke kendte, og det er jeg nu, Før i tiden kunne jeg blive påvirket, hvis folk skrev gode eller dårlige ting om mig på Twitter. Det er sådan nogle ting, som slet ikke påvirker mig mere. Det eneste, der påvirker mig, er, hvordan mine nærmeste ser på mig, og hvad de synes." Maj 2011: Om selvtillid Forud for U/21-EM i Danmark bringer Tipsbladet et større interview med Nicki Bille, der er fuld af selvtillid og håber at blive en profil ved slutrunden. "Jeg glæder mig helt vildt meget til EM. Det bliver så fedt, mand. Jamen, det bliver jo det største at komme til en slutrunde. Mediedækningen, der kommer til at være, og så mange seere, der vil komme til at følge det. Også at det er på hjemmebane, og jeg tror, vi kan komme rigtig langt i turneringen. Min forventning er, at vi skal nå til finalen. Der er ikke noget der,""Når jeg er med U/ 21-landsholdet, så ved jeg bare, at jeg scorer. Sådan har jeg det nærmest. Jeg har en anden selvtillid, og den skal jeg måske også lige få bygget op her, så jeg bare går ind med den indstilling på banen, at nu skal jeg bare spille for holdet, og så skal målene nok komme. Fordi det plejer at være sådan, jeg scorer for landsholdet."

Læs også: Interne problemer bag Bille-exit

 December 2010: Om at falde til og koge ægEfter en stærk sæsonstart i Superligaen, bliver Nicki Bille solgt til Villarreal. I Spanien møder Tipsbladet en ung mand, der reflekterer over at flytte til Spanien. "Der var selvfølgelig nogle udfordringer. Bogstaveligt talt kunne jeg ikke koge et æg selv, da jeg kom herned. Havde heller aldrig prøvet at vaske mit eget tøj. Så det var selvfølgelig en stor omvæltning i starten, men helt sikkert sundt nok at lære. På det menneskelige område syntes jeg til gengæld ikke, det var så svært. Jeg har altid været åben som person og kan godt lide at møde nye mennesker og kulturer. Jeg har samtidig også et rigtigt godt sprogøre. Allerede efter få måneder i Italien kunne jeg klare mig på italiensk, og efter et år var jeg næsten flydende. Det er bare nødvendigt, hvis man vil klare sig godt fodboldmæssigt. Det nytter ikke noget, at man træning efter træning bare står og glor på træneren og ikke fatter en brik. Samtidig bliver man også isoleret socialt og fårsværere ved at klare sig i omklædningsrummet" 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce