FC St. Pauli - Verdens Vildeste Fodboldhold

Ved den nordlige del af havnen i Hamborg ligger arbejderkvarteret St. Pauli. Bydelen er især kendt for gaden Reeperbahn, og for enden af den famøse gade - et par hundrede meter til venstre - ligger bydelens anden stolthed, Millerntor Stadion; den sagnomspundne hjemmebane for verdens vildeste fodboldhold, FC St. Pauli.

"Gegen Gewalt, Gegen Rechts, Gegen Racismuss" - imod vold, imod højreekstremisme, imod racisme - står der med store bogstaver over indgangen til stadion. Indgangen til stedet, hvor den ekstreme venstre- og højrefløj står ansigt til ansigt weekend efter weekend. Stedet, hvor ånden, budskabet, stemningen og loyalitet til klubben betyder mere end de sportslige resultater. Stedet, hvor sæsonbilletter kun går i arv, og ikke kan købes. Stedet, hvor klubbens fans selv har malet stadion - i deres fritid.

St. Paulis stadion
Millerntor Stadion, der også ligger placeret ved siden af en imponerende stor, massiv betonbunker fra 2. Verdenskrig, har ifølge klubbens egne fans kapacitet til lige præcis 29.999 tilskuere. Det noget atypiske loft på tilskuertallet er en vævet konsekvens af det faktum, at skulle stadionet kunne rumme 30.000 tilskuere, vil der fra højere magter komme krav om at installere en parkeringskælder - og det er man ikke interesseret i fra klubbens side. Loyale fans er der nok af, hedder det, og de svigter aldrig.

Klubbens hjerte
FC St. Pauli har vundet kult-status i fodboldverdenen på grund af klubbens antifascistiske politik og placering nær festmekkaet, Reeperbahn, i Hamborg - en gade, som ville få Jomfru Ane Gade i Aalborg til at rødme, og kigge skamfuldt ned i jorden af bar misundelse. Klubben startede i 1899 som en løs og uformel gruppe af fodboldentusiaster, der var udløbere af gruppen Hamburg-St. Pauli Turn-Verein 1862, men det var dog først i 1924, at en separat fodboldklub ved navn FC St. Pauli, blev dannet.

Kult-klubben
I midten af 1980'erne begyndte St. Paulis overgang fra en traditionel, middelmådig klub til en decideret "Kult"-klub. Klubben var nemlig i stand til at vende dens noget alternative plads på havnearealet i St. Pauli tæt på Reeperbahn - centrum for Hamborgs natteliv og dets Red Light District - til en fordel. Et alternativt supportmiljø opstod med venstreorienterede politikere på lægterne, antifascistiske arrangementer og en generel feststemning omkring klubbens kampe.

Et tvetydigt symbol
Det officielle FC St. Pauli-logo er rødt med en hvid kirke i fronten, men klubbens uofficielle logo, kraniet med de krydsede knogler, er i dag symbolet på St. Pauli og ånden bag hele klubben. Kraniet og knoglerne har længe været associeret med St Pauli på den ene eller den anden måde, da Tysklands mest berømte pirat, Klaus Störtebeker, var fra Hamborg, og bz'erne på Hafenstrasse brugte flittigt symbolet i deres demonstrationer. Et medlem af 80'ernes alternative scene, punkmusikeren Doc Mabuse, skulle dog være manden, der endegyldigt gjorde kraniet og knoglerne til St. Paulis uofficielle symbol. Han skulle eftersigende have købt et sørøverflag i en brandert inden en kamp, og medbragt det på stadion. Rygtet siger dog, at han stjal det. Ikke desto mindre blev symbolet meget populært blandt resten af klubbens fans, og er i dag anerkendt somklubbens uofficielle logo.

Piraterne flager
I starten var der dog modstand mod symbolet i klubbens ledelse og hos ældre tilhængere, da de mente, at det kunne associeres til noget voldeligt. Efterspørgslen var dog stor blandt klubbens øvrige fans, og med beslutningen om at producere merchandise med Jolly Roger-symbolet var det uofficielle logo pludselig en anelse mere officielt. Symbolet er senere blevet så inkorporeret i klubben, at det endda har været på spillernes trøjer i en sæson. I dag vejer piratflaget stolt foran Millerntor stadion som et symbol på St. Paulis kamp for de fattige versus de rigere klubber såsom giganten f.eks. Bayern München.

Alle er lige
Der hersker en afslappet og uformel stemning i og omkring klubben, og der er langt til den pompøse, og til tider overflødige indretning af omklædningsrum og luksuriøs spillerpleje, man ser rundt omkring i verdens andre store fodboldklubber.
"Indtil år 2007 var der kun koldt vand i bruserne, og spillerne måtte efter hver kamp vade forbi de fulde fans i pubben, der er tilknyttet stadion," fortæller den St. Pauli-fan, der viser M! rundt på hjemmebanen.

Kolde øl efter kampen
"Efter kampene er der ofte dopingkontrol, men spillerne er tit så dehydrerede, at de ikke kan tisse, så vi har altid kolde øl klar til dem, der skal tjekkes, når de er færdige med kampen. Nogle af spillerne kan ikke helt håndtere det," griner den inkarede St. Pauli-fan, mens han viser rundt i spillernes omklædningsrum. Her er der er indrettet en stor jacuzzi, som det eneste luksuselement. Alle er nemlig lige, bænkevarmer som stjernespiller, og ingen har derfor deres egen plads i omklædningsrummet. Man deler.

Fans i medgang og modgang
Inden hjemmekampene mødes mange fans i den lille pub ved stadion, et sjovt indrettet værtshus fuld af støvede pokaler og ivrige tilhængere, der diskuterer dagens kamp. I
Selvom de sportslige ambitioner er store, så rykker holdet jævnligt op og ned fra Bundesligaen. De svingende resultater er dog ikke noget, der holder fans væk fra stadion, og der meldes til stadighed udsolgt op til hver eneste hjemmekamp.

Nazister ingen adgang
I 1970'erne valgte en række BZ'ere og anarkister Hafenstrasse i St. Pauli-kvarteret som deres tilholdssted, og deres mange aktioner tiltrak hurtigt andre oprørske unge til kvarteret. Det blev en grobund for Hamborgs alternative miljø, og var især et udtryk for foragt overfor borgerskabet og dets pænhed. En stor del af disse nye St. Paulianere havde et behov for at se fodbold, ligesom alle andre i byen, men de fleste var tidligere fans af lokalrivalen Hamborg SV.

Facistiske hooligans
Op gennem 1980'erne var stemningen på Hamborg SV's hjemmebane, Volkspark Stadion, dog for mange tilskuere blevet decideret ubehagelig. Fascistiske tilråb, slåskampe og utryghed var almindeligt. Hamborg SV blev derfor også kendt for klubbens fascistiske hooligans, og en stor del af de fans, som følte sig utilpas, tilsluttede sig rivalerne fra St. Pauli.

Blandet landhandel
FC St. Paulis fanskare er derfor historisk set en broget én af slagsen; med punkere, BZ'ere, prostituerede, bikere, havnearbejdere og anarkister som loyale tilhængere, men i Tyskland ser alle altså fodbold - også ludere - og derfor er klubbens hjemmebane, Millerntor Stadion, altid fyldt op til randen når spillerne skal forsvare klubbens stolthed. Samtidig betyder venstrefløjspolitiken, den sociale aktivisme, de vilde fester og kæmpe events en stor del for klubben og dens kampdage.

Højrefløjsaktivister får sparket
Den sociale aktivisme kom især til udtryk, da St. Pauli var det første hold i Tyskland til officielt at forbyde nationalistiske højrefløjsaktiviteter- og udfoldelser på dets stadion i en æra, hvor fascistinspireret hooliganisme truede spillet på tværs af Europa - og til dels stadig gør det. St. Paulis fans håndhæver selv deres forbud meget strengt og håndfast, og har ikke brug for hverken politi eller security-hjælp, hvis fascister skal "eskorteres" ud af stadion. Så at sige.

En klub med social ansvarlighed
Men selvom der åbent eksisterer en hård kerne af ekstreme, venstreorienterede fans i St Pauli, så er Millerntor Stadion også stedet, hvor klubbens ældre fans har deres egne blomsterbed på tribunerne. Et bed, som de ældre selv vander og passer to gange ugentligt. Klubben har ligeledes været aktiv indenfor velgørenhed, og i 2005 indviede klubben, holdet og fansene i fællesskab den årlige "viva con agua de sankt pauli"-kampagne, der via et kunstgalleri i selve spillergangene på Millerntor Stadion samler penge ind til f.eks. vanddispensere til skoler i Cuba. Der er endda en børnehave inkluderet i stadionoplevelsen. Den er dog forbeholdt børn født i St. Pauli-kvarteret, men har samme priser som alle andre børnehaver i området.

Barer og ludere støtter klubben
Enkelte fraktioner af tilhængerne i klubben føler, at man med den stigende kommercialisering af brandet St. Pauli mister fodfæstet og kontakten til rødderne i klubben, den venstreorienterede poltik og budskabet. Men for en klub, der igennem flere år har været truet af konkurs på grund af manglende indtægter, synes en stigende interesse for netop brandet St. Pauli kærkomment i den slunkne pengekasse. Kampagner i 00'erne som "Drik for St. Pauli", hvor barer og værthuse i lokalområdet donerede 50 cent af hver øl solgt til klubben, viste dog, tydeligt, at de mange loyale fans af klubben aldrig lader den gå til. Måske kan de endda sælge så mange T-shirts, at Reeperbahns prostituerede ikke længere behøver at lægge lidt af deres profit i klubkassen - af kærlighed til klubben, som traditionen foreskriver. Se, dét er en ægte fan!

FC St. Pauli VS alle de andre
Forskellen på fans af St. Pauli og især Hamborg SV er markant. Hamborg SVs tilhængere har ry for at være en flok halvnazistiske ballademagere af den hårde slags, mens det i St. Pauli er anderledes fredeligt, og især den voksende gruppe af indvandrere i kvarteret har fundet et åndehul i den lille klub. Arbejderklubben er blevet et fælles ståsted i kampen mod racisme og ny-nazister, og mere end 50 procent af ungdomsspillerne i klubben har anden etnisk baggrund. En virkelighed, der helt naturligt har sat sit eget farverige præg på tribunerne.

Modstandernes fans i bur
Dog er St. Paulis fans heller ikke bange for konfrontationer - hverken med ordensmagten i byen eller andre fan-grupperinger fra modstanderhold. Flere voldelige sammenstød mellem fans på hver sin side af de politiske fløje har da også haft en indespærrende konsekvens på Millerntor Statdion:

"Først blev der smidt sten, de havde fundet på stadion. Da vi fjernede de små sten fra lægterne, begyndte de at pisse i krusene, og kyle dem efter os. Nu har de fået et bur at stå i under kampen, som de dyr, de er," fortæller en St. Pauli-fan med en stærk gnist af had i øjnene. Han har været fan i otte år, og er oprindeligt fra Bulgarien.

Mobning af ærkerivalerne
Det såkaldte bur er et stort metalgitter, på den ene halvdel af én af Millerntors tribuner, hvis funktioner er at skærme de voldelige udeholdfans mod St. Paulis hårde kerne af supportere. De såkaldte dyr, han taler om, er et billede på den fascistiske og højreekstremistiske gruppering af fans, som rejser med klubber som netop Hamburg SV eller Hansa Rostock, to af St. Paulis ærkerivaler.

Hovedbudskabet i St. Pauli er dog anti-vold, og et eksempel på en blidere form for kammeratlig drilleri var da en gruppe St. Pauli-fans malede neglelak på Hamborg SV's statue, hvorefter en gruppe Hamborg SV-fans gengældte drillerierne ved at søbe St. Paulis symbolsten foran stadion ind i tjære og fjer. Drengestreger!

Tosser på tribunerne

St Pauli er ikke den eneste klub med helt unikke fans.

1) De farligste - Al-Masry, Egypten

Egyptisk fodbold er ikke videre populært i resten af verden, og det kan man egentlig godt forstå. I januar 2012 satte supportere af klubben Al-Masray sig i respekt på den måde, at de efter en kamp jagtede udeholdet fra Al-Ahlys spillere ud af banen, hvorefter de forsatte den voldelige hærgen på lægterne. Da røgen lagde sig i kølvandet på tumulterne var 74 mennesker omkommet og 284 kommet til skade - heraf var 14 politimænd.

2) De vildeste - Boca Juniors, Argentina

At se fodbold i Argentina er en oplevelse af de helt store, primært på grund af de vilde, passionerede fans. Især fraktionen Bocas Busteros, som holder med Boca Juniors er kendt for at give den så meget gas med romerlys og kinesere, at det ser ud som om, at tribunerne står i flammer efter hver hjemmekamp.

3) De danske - Ultra White Pride, AGF

White Pride var Danmarks første erklærede politiske hooligangruppe, og tæller omtrent 50 medlemmer. En del af folkene, der startede den højreorientede gruppe Dansk Front, kom fra White Pride. Southside United fra Brøndby og Copenhagen Casuals, som holder med FC København, er også eksempler på danske hooligangrupper. Southside og Copenhagen Casuals siges at kunne mønstre op til 100 mand hver, når der skal kæmpes om æren udenfor banen.

Hummel og St. Pauli
Det danske tøjmærke Hummel har i 2014 indgået i et samarbejde med FC St. Pauli, hvor historien og kulturen i St. Pauli bogstavelig talt er vævet ind i den nye spillertrøje oven på hjertet, for at symbolisere loyalitet til klubben. FC St. Paulis aktive standpunkt imod racisme, fascisme og sexisme harmonerer med Hummels filosofi: 'Change the world through sport." Et fikst tiltag på spillertrøjens krave er også de mange stjerner, som lyser i mørke.

Christian Stadil, ejer af Hummel om samarbejde med St. Pauli:

"Det her er mit personlige drømmesponsorat, og har været det siden jeg overtog Hummel i 1999. St. Pauli er en klub, som er så markant anderledes og væsentlig forskellig fra andre klubber, og som ikke bare vil have hvem som helst som sponsor. Derfor er jeg stolt over at Hummel får lov, og når du træder ind på Millerntor Stadion bliver du også hurtigt overbevist om, at klubben er noget helt specielt. "

Det er ikke første gang, Hummel har kastet sin kærlighed på alternative fodboldhold. I 2012 indgik tøjgiganten ligeledes et samarbejde med Danmarks egen Christiania Sport Club - et hold, som deler også mange af de samme værdier, der rodfæster sig i kulturen og fansene på Millerntor Stadion i St. Pauli.