Magasinet M!

FCK-svensker afslører: Det hold er favorit i Danmark-Sverige-kampen

Tipsbladet.dk har spurgt FCKs Mikael Antonsson, hvilket hold han ser som favorit i playoff-kampene om at komme til EM i Frankrig næste år

FCK-svensker afslører: Det hold er favorit i Danmark-Sverige-kampen

Leveret af tipsbladet.dk

Forsvarsspiller Mikael Antonsson, 34 år, har siddet lidt på bænken for FC København, men på det seneste har han tiltvunget sig en plads i startopstillingen igen. Senest var han med fra start mod Brøndby og holdt således nullet med sine holdkammerater. Mens han har været lidt inde og ude af FCK-holdet, har han spillet fra start for det svenske landshold og er således et sikkert kort i det svenske forsvar.

Den rutinerede FCK'er glæder sig til kampene mod Danmark, hvor han altså kan få en nøglerolle, når han skal forsøge at stoppe Nicklas Bendtner og Christian Eriksen. Antonsson er med på, at det er en lige kamp, men et enkelt land har alligevel en lille fordel, mener han.

Læs også: Rundens Hold i Superligaen 

- Som svensker er jeg nødt til at sige, at vi er favoritter, siger Mikael Antonsson til tipsbladet.dk.

- Vi har en god følelse i Sverige. Det var godt nok ikke gode landshold, vi mødte senest, men vi vinder alligevel over både Moldova og Liechtenstein, og det gav god optimisme i truppen. Vi spiller god fodbold, og det tror jeg også, vi kan gøre mod Danmark, siger han.

Den svenske forsvarsspiller kommer - som han selv siger det - til en spille en hjemmekamp på udebane, fordi han til dagligt spiller i FC København og Parken, hvor altså returopgøret står tirsdag den 17. november i Parken.

I det hele taget har alle landsholdsspillerne i FC København taget trækningen med ro og smil - og stikpillerne begyndte tidligt efter trækningen, fortæller Mikael Antonsson.

Læs også: Forrygende Festersen, Santanders chok og Bechmanns dobbelt-øv

- Der var mange jokes og smil, og alle havde det godt med trækningen. Men det er ikke sådan, at der har været problemer. Det har alt sammen været med et glimt i øjet. Det er jo to vigtige kampe, og så må vi i sidste ende se, hvem der smiler mest efter de to kampe, siger Antonsson.

Første opgør er på løradg, hvor kampen spilles i Stockholm, mens altså returopgøret spilles tirsdag den 17. november i Parken.

Antonsson er eneste FCK'er i den svenske trup, mens Stephan Andersen, William Kvist, Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney er i den danske trup.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce