Når det bare handler om at være med: De værste OL-atleter nogensinde

Det er i den olympiske ånd at give plads til alle. Også selvom man intet har at gøre på den store idrætsscene. Vi giver dig her nogle af de værste præstationer i olympisk sammenhæng. Nogensinde. Fra Eddie ’The Eagle’ til Eric ’The Eel’.

9. august 2016 af Jakob Flarup

Eddie ’The Eagle’

Disciplin: Skihop

Vinter-OL i Calgary, Canada, fik i 1988 sin egen lille kuriøse stjerne i form af Michael Edwards – bedre kendt som Eddie ’The Eagle’. Han var den første brite siden 1929 til at stille op for Storbritannien i den olympiske skihop-disciplin. Han sluttede sidst på både 70-meter- og 90-meterbakken, men vandt alles hjerter på grund af sin heroiske fiaskostil, selvom det irriterede alle topatleterne inden for skihop-verdenen. Som følge af Eddies forfærdelige, men sympatiske præstationer valgte Den Internationale Olympiske Komité at etablere en regel – kendt som ”Eddie ’The Eagle’-reglen”. Den skulle sikre, at man skulle klare nogle minimumskrav for at få lov at stille op i sin disciplin. Op igennem 90’erne forsøgte Eddie at kvalificere sig til både OL i Albertville, Frankrig, i 1992, i Lillehammer, Norge, i 1994 og i Nagano, Japan, i 1998 – alle gange uden held.

Eric ’The Eel’ og Paula ’The Crawler’

Disciplin: Svømning

Ækvatorial Guinea er i olympisk sammenhæng ikke kendt for oceaner af medaljer. I stedet tager de prisen for at have sendt to af de langsomste svømmere set i OL-sammenhæng til start. Det skete ved OL i Sydney tilbage i 2000. Eric ’The Eel’ Moussambani blev med ét en legende, da han svømmede sit 100 meter freestyle-heat i tiden 1:52.72. Et heat, som han vandt, da hans to konkurrenter begge blev diskvalificeret på grund af tyvstart. Desværre rakte tiden ikke til videre deltagelse, da det var mere end dobbelt så langsomt som den tid, han skulle have slået for avancement, og langsommere end verdensrekorden på den dobbelte distance. Alligevel var det både personlig og ækvatorialguineansk rekord. For ålens landsmand, Paula Barila Bolopa, der arbejdede som kassedame i et supermarked i hjemlandet, og som fik tilnavnet ’The Crawler’, gik det ikke meget bedre. Hun svømmede sit 50 meter freestyle-heat i tiden 1:03.97, som var mere end dobbelt så langsomt som den næst-dårligste svømmer. Men populær blev hun.

Luvsanlkhündegiin Otgonbayer og Abdul Baser Wasiqi

Disciplin: Maraton

Udover at have det længste navn af alle atleter ved legene i Athen i 2004, kan Luvsanlkhündegiin Otgonbayer fra Mongoliet også skrive under på at være en af de langsommeste maratonløbere nogensinde, der har stillet op ved OL. 3 timer og 48 minutter tog det for hende fra start til slut, og hun kom ind mere end en halv time efter løberen, som blev næstsidst. Men hun gennemførte. En anden, der havde gennemført et maraton otte år tidligere i Atlanta, var afghanske Abdul Baser Wasiqi, der var så lang tid om at gennemføre løbet, af de fleste blandt publikum var skredet, da han langt om længe nåede til stadionet. En ting, der også gjorde, at lukkeceremonien blev forsinket. 4 timer og 24 minutter lød tiden på, hvilket var mere end halvanden time langsommere end den næstdårligste. Til sit forsvar fortalte Wasiqi efterfølgende, at han havde fået en forstrækning op til legene, men havde været fast besluttet på alligevel at gennemføre løbet. Respekt herfra. Spol 38 minutter og 45 sekunder hen i videoen for at se Wasiqis smertefulde finish.

Et billede fra åbningsceremonien af OL i Athen i 1896

© Wikimedia

George Robertson

Disciplin: Diskoskast, kuglestød og tennis

Hammerkaster George Robertson var i 1896 en klassisk akademiker, som studerede oldgræsk. Det førte til, at han stillede frivilligt op ved de første moderne Olympiske Lege i Athen, Grækenland. Desværre for ham var hammerkast ikke en officiel sport i Grækenland, så han besluttede sig for at stille op i kuglestød og diskoskast. Sidstnævnte fik han ud på blot 25,5 meter, hvilket den dag i dag er det værste resultat i OL-historien. Det lod han sig ikke slå ud af og trådte i stedet ind i tennisturneringen i mixed double. Her vandt han bronze – uden at spille én eneste kamp, da han og hans makker havde kvalificeret sig direkte til semifinalen, som de dog senere tabte. Han udtalte efterfølgende, at ”græske klassikere var hans akademiske felt, og at han derfor ikke kunne modstå chancen, han fik for at tage til OL”.

Philip Boit

Disciplin: Langrend

Kenyanske Philip Boit var oprindeligt mellemdistance-løber, men valgte i stedet at skifte løbet ud med et par ski og kvalificerede sig rent faktisk til OL i Nagano i 1998. Det selvom han hverken havde prøvet langrend eller set sne indtil to år før legene i Japan. Det gjorde ham til Kenyas første vinter-OL-deltager nogensinde. I 10 km-distancen sluttede han sidst – 20 minutter efter guldmedaljevinderen. Bedre gik det dog i både 2002 og 2006, hvor han henholdsvis slog tre og fem konkurrenter, hvilket rakte til en 64.- og 92.-plads. 

Det jamaicanske bobslædehold

Disciplin: Bobslæde

Holdet, der dannede grobund for filmen Cool Runnings fra 1993, blev berømte, da de deltog ved OL i Calgary, Canada, i 1988. De havde haft minimal træning på en bobslædebane før og havde været nødsaget til at låne udstyr fra andre lande for at kunne deltage. De fik ingen officiel tid, da de mistede kontrollen og crashede under et af deres i alt fire løb, men de fortsatte ufortrødent. Både i 1992, 1994, 1998 og 2002 var de at finde i deres bobslæde. Og det bar frugt. I 1994 sluttede de som nummer 14 foran både USA, Rusland og Frankrig, og i 2002 satte deres tomands-hold en olympisk rekord for deres start. En af disse to, Lascellas Brown, emigrerede senere til Canada og vandt en sølv- og bronzemedalje for Canada i 2006 og 2010.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste