Magasinet M!

Rugby-spiller får livstid for denne hjernedøde handling

Man må håbe, at denne rugby-spiller kan leve med sig selv efter den grufulde handling, han begik mod en modspiller. Se den svinske aktion her i artiklen.

Rugby-spiller får livstid for denne hjernedøde handling

At sportsfolk en gang imellem kan blive for voldsomme eller decideret farlige i deres iver efter at vinde i kampens lavavarme hede, har vi set flere gange. For eksempel fra Barcelona-stjernen Luis Suárez' tandsæt, som har bidt fra sig mere end én gang.

Nu er der så endnu et eksempel på en sportsmand, som ikke ved, hvordan han skal opføre sig inde på banen. For få dage siden lossede den argentinske rugby-spiller Cipriano Martinez sin modstander Juan Masi med en strakt vrist lige i hovedet - mens Masi lå nede på jorden.

Den handling kommer han ikke til at begå igen. For Cipriano Martinez' klub, Pucará, har nemlig givet ham karantæne fra klubben. En dom, der lyder på 99 år. Det skriver The Sydney Morning Herald.

Se spillerens hjernedøde handling i videoen herover eller i giffen herunder:

Martinez' helt igennem hovedløse handling indtraf i Argentinas hovedstad Buenos Aires i kampen mellem Pucará Club og San Albano i turneringen Torneo de la URBA. Heldigvis melder The Sydney Morning Herald om, at offeret Juan Masi er nogenlunde uskadt efter sparket.

Efter opgøret udsendte Pucará Club en pressemeddelelse med dere uforbeholdne undskyldning på vegne af voldsmanden Martinez.

"Vi ønsker at give en passende undskyldning til den skadede spiller, til San Albano Club og til rugby-sporten generelt," lyder det i pressemeddelelsen.

Martinez fik - selvfølgelig - direkte rødt for sin handling og venter nu på den argentinske rugby-unions dom i sagen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce