Stangspringers penis kom i vejen for hans olympiske gulddrømme

Det er ikke altid en fordel at være veludrustet.

18. august 2016 af Jakob Flarup

”Hvorfor kunne den ikke bare have været mindre?”

Vi ved, at det nok ikke er det, du tænker, når du tjekker kalorius ud i spejlet om morgenen. Men for japanske Hiroki Ogita er det sandsynligvis. Han skulle i weekenden forsøge at kvalificere sig til finalen i mændenes stangspringskonkurrence ved OL i Rio, men måtte uheldigvis se sig slået ud, før det for alvor blev sjovt. Og det har han kun sin penis at takke for.

Det skriver sitet Mashable.

På sit første spring på 5.30 meter så han ellers ud til at være et godt stykke over - lige indtil faldet. For her stødte han sin manddom imod stangen, som selvfølgelig drattede til jorden. 
Se episoden herunder:

Ogita klarede dog springet i andet forsøg, men nåede kun over 5.45 i sit tredje forsøg. Og så måtte han tage til takke med en beskeden 11. plads i pulje A, hvilket ikke var nok til videre avancement, selvom Ogita ellers tidligere har klaret hele 5.70 meter tilbage i 2013. Om det er fordi, hans penis er vokset siden, vil vi ikke gøre os kloge på. Måske han bare var yderst uheldig?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste